Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all 441 articles
Browse latest View live

“Uperfekt”– tør du?

$
0
0

EDIT 19/10 kl 20: Den heldige vinder af et eksemplar af “uperfekt” blev Stella. Hjertelig tillykke :-)

Dette er en anmeldelse og en give away af Christian Bitz´s nyeste værk “Uperfekt”. 

Kender du det, at du har læst en bog – er vildt begejstret, men ligesom ikke helt kan beskrive, hvad det er, der præcist er så godt ved bogen?  Det har taget mig lidt tid at få skrevet denne anmeldelse, fordi jeg har haft svært ved at finde ud af, hvordan ordene skulle gribes an. Samtidig har Nina plaget om at få bogen med sig hjem, hvergang hun har været på besøg. En smule stressende, for det er altså et digert værk på mere end 300 sider, som skulle læses, inden jeg kunne skrive min anmeldelse. Men nu har jeg læst den – og hvad så.  Jo, altså, bogen er en blanding af lækkerhed (layout og fotos), humor, sjove historier om forfatteren selv, nyttig viden om sundhed og ernæring samt nogle indbydende opskrifter på hverdagsmad. En sundhedsbog fuld af overraskelser. Og så har han et budskab, ham Bitz, som han gerne vil ud med.

Boganmeldelse -Uperfekt- af Christian Bitz-3Boganmeldelse -Uperfekt- af Christian BitzBoganmeldelse -Uperfekt- af Christian Bitz-2

Hvad er så det budskab?

Bitz vil gerne hjælpe os til at få sundhed til at virke i vores hverdag. Vi skal lære at acceptere, at livet netop ikke er perfekt. Vi skal bevare et vist sundhedsniveau men samtidig give plads til at være lidt uperfekte indimellem. Vi skal gøre op med sudndhedshysteri og fanatisme og gøre sundhed til noget, som vi har lyst til.

Hvad synes jeg om bogen?

Jeg har aldrig før siddet med en så stor og lækker sundhedsbog i hånden. Jeg nød alle de mange sjove fotos af fortatteren selv  – og der er mange – måske lige lidt for mange (selvom han da er en nydelig ung mand). Jeg skraldgrinede, mens jeg læste de sjove kommentarer og humoristiske vinkler på stort og småt . Jeg læste og læste  om forfatterens vinkler på de traditionelle sundhedsråd – og kunne pludselig se tingene fra en ny vinkel. Jeg slugte beretningerne om Bitz´s eget forhold til perfekthed og hans kampe imod at blive indfanget i ortoreksiens stramme net. Rørende ærligt og meget modigt af vores alle sammens Mr. Sundhedsguru nr 1.

Hvad indeholder “Uperfekt”?

Bogen, som iøvrigt starter med et “hej Smukke” på side 1,  er bygget op omkring fem udsagn, som Bitz gennemgår hver for sig. De er alle vigtige for det gode liv.

  • Skab kvalitet
  • Vær nysgerrig
  • Gør dig umage
  • Lad dig begejstre
  • Bliv tilfreds.

Er der mere:

  • 45 opskrifter – de fleste illustrerede-  på sund og god hverdagsmad.
  • Små tegneserier
  • Historer fra det virkelige liv om at være uperfekt (og være glad for det)
  • Et meget overraskende layout (tak til DasRotesRabbit) med forskellige papirtyper, forskellige skrifttyper og i det hele taget vildt mange skøre ting

Hvem kan have glæde af bogen?

  • Dig, der går op i sundhed
  • Dig, der søger det perfekte liv – og som gerne vil “ruskes” lidt
  • Dig, der har humor og som også er visuel
  • Dig, der søger en uhøjtidelig blanding af en læsebog og en kogebog
  • Dig, der bare er vilde med Bitz og gerne vil studere en masse billeder af ham

Boganmeldelse af "Uperfekt" af Christian Bitz

Og nu til vores give away :-)

Hvis du vil prøve lykken og se, om du kan vil vinde et eksemplar, skal du kommentere på opslaget ovre på vores Facebook side. Vi trækker en glad vinder på søndag den 19/10 2014 kl 20.00

Hvis du ikke har Facebook, er det ok at kommentere her.

Bogen er udkommet på Politikens Forlag  koster 300 kr, men kan lige nu købes hos Gucca.dk til 235,95 kr.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Anmeldereksemplar og give away er sponsoreret af Politikens Forlag

 

 

 

 


Arkiveret under:Give away

Squash frittata på 15 minutter

$
0
0

Denne frittata eller æggekage, om man vil, så jeg lavet på tv af den skønne Jamie Oliver. Og han lavede den virkelig på 15 minutter – men han er altså også en hurtig mand. Måske  er når du det ikke på 15 minutter (det gjorde jeg lige knap), men frittata´en er virkelig nem og hurtig at lave. Kan spises morgen, middag eller aften – eventuelt med en lækker grøn salat til. Når du vrider væsken ud af squash´en, får du en frittata, som er dejlig fast i kødet – og med masser af smag. Det giver et godt resultat, hvis du afslutter under ovnens gril, da overfladen så bliver boblende lysebrun. Men det er ikke nødvendigt. Server din frittata med masser af friske krydderurter og lidt ekstra grøntsager.

Squash frittata på 15 minutter-3-2Squash frittata på 15 minutter Squash frittata på 15 minutter-2 Squash frittata på 15 minutter-4

Ingredienser 2 – 4 personer:

  • 2 squash, revet, saltet og vredet for væske
  • 8 sammenpiskede æg
  • ca 50 g revet pecorino eller parmesan
  • ca 60 g feta
  • 6 sp olivenolie
  • 1 knivspids chili, tørret eller frisk
  • 1 ts hvidløgspulver (eller frisk presset)
  • salt, peber
  • frisk timian og gode cherrytomater til servering

Fremgangsmåde:

  • Squash´en  strimles på et mandolinjern eller rives groft.
  • Kom det i en skål og vend ca 1 ts groft salt i. Lad det stå og trække i 5-10 minutter.
  • Tag nu squash´en enten op i en si eller i et viskestykke og vrid så meget væske ud af det, som du kan.
  • Varm en pande med olivenolie. Brun squash´en med hvidløgspulver og chili ved høj varme, indtil det lige har taget farve.
  • Tilsæt revet pecorino og sammenpiskede æg. Lad frittataen sætte sig – altså stege i et par minutter.
  • Smuldr fetaen hen over.
  • Kom den i ovnen ca 5 minutter under grill, indtil overfladen er boblende lysebrun.
  • Pynt med frisk timian og cherrytomater i både. Serveres straks.

 


Arkiveret under:Aftensmad, Frokost, LCHF (LowCarb HighFat), Morgenmad, Vegetarretter

Kakao uden mælk og sukker

$
0
0

Regn og rusk og efterår –  og endelig weekend. Da jeg idag cyklede hjem fra arbejde, mærkede jeg for 1. gang i år, at nu er efteråret kommet. Det var halvmørkt allerede midt på eftermiddagen, vådt og blæsende – og gaderne var fyldt med blade i alverdens smukke gyldne farver. Jeg kan faktisk godt lide efteråret. Jeg elsker farverne, mens mørket og kulden indbyder til indendørs hygge med stearinlys og varme drikke.

Rav Food Birdie

Dagens drik, som både er uden sukker og uden mælk, har jeg valgt at lave med kakaosmør i modsætning til de fleste opskrifter på LCHF kakao, der er lavet på kokosolie. Kakaosmør har en intens eftersmag af ægte kakao – det er som om man først smager det, når det er forsvundet fra tungen. Jeg har taget udgangspunkt i æggelatten, som jeg er stor fan af. Det lyder måske ikke så lækkert med rå æg i varme drikke, men det kogende vand ligesom tilbereder ægget og drikken får en lækker cremet konsistens. Husk også at bruge en kvalitetskakao – det kan nemlig smages (og tjek kulhydratindholdet, da der er meget forskel) .

Hvis det skal være rigtig vildt og du har 5 minutter ekstra, kan du lave en Eigthie i mikroovnen og nyde den med koldt smør sammen med din kakao. Velbekomme og rigtig god weekend.
Varm kakao uden sukker og mælk-2-2 Varm kakao uden sukker og mælk-5 Eigthie

Ingredienser til ca ½ l kakao:

Fremgangsmåde:

  • Hvis du bruger kakaosmør, skal det lige smeltes i en høj beholder i din mikroovn
  • Tilsæt æg, kakaopulver, vanilje og Sukrin Gold og blend det hele sammen med din stavblender.
  • Tilsæt kogende vand, indtil du har en passende konsistens.
  • Smag på kakaoen og tilsæt evt mere Sukrin, hvis den skal være sødere.
  • Serveres i glas med en klat flødeskum.

1000 tak til Randirosa for din altid gode inspiration :-)

Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHFbutikken, der giver os kommission, hvis du køber noget den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og kan stå inde for


Arkiveret under:Drikkelse, LCHF (LowCarb HighFat)

Ugens top 3 # LCHF lasagner

$
0
0

Jeg elsker simremad og jeg elsker mad, der kan forberedes i god tid – gerne dagen før om muligt. Med en lasagne får jeg det hele: den gode sauce, der har stået og simret i timer på komfuret. Jeg får en ret, der faktisk bliver bedre af at blive lavet dagen før, den skal spises. Så får den nemlig rigtig tid til at “sætte sig” – og al saft og kraft trækkes ind i “lasagnepladerne”. Det er en smule tidskrævende at lave en ordentlig lasagne, men det er bestemt det hele værd. Derfor laver jeg altid mine lasagner en dag, hvor jeg har god tid og overskud. Og jeg laver en ekstra til fryseren, når jeg nu er igang. Det kræver nemlig ikke så meget ekstra arbejde.

Selvom du spiser LCHF, er der rigtig mange gode bud på en lasagne, hvor de traditionelle lasagneplader er erstattet af for eksempel LCHF lasagneplader, auberginer, squash,  hvidkål eller søde kartofler. Jeg har været i bloggens arkiver og fundet mine 3 favorit LCHF lasagner. Server dem gerne i godt selskab sammen med en god, grøn salat og et lille glas rødvin.

  1. Moussaka med lam og kanelMoussaka er en gratineret ret som stammer fra mellemøsten, men som også er typisk for det balkanske køkken. I dag er den bedst kendt fra kendt fra Tyrkiet og Hellas. Moussaka kan bestå af aubergine, tomat, lam eller oksekød, hvidløg og diverse urter
  2. Gratineret squash spaghetti med oksekødDenne ret var en af de mere populære hverdagsretter i vores familie, da børnene var små. Dengang gik den under navnet “ovnbagte nudler” og er en opskrift, som vist nok stammer fra en italiensk kok i Assens. Retten fungerer også fint med squashspaghetti og det er stadig en af vores yndlings-hverdags-retter.
  3. Auberginelasagne med pecorinoDenne skønne auberginelasagne – som hedder “melanzane alla parmigiana”  (fordi den oprindeligt laves med parmesan ost) har virkelig meget smag i sig. Den er uden kød, så du kan vælge at spise den som en vegetarret eller som tilbehør til et godt stykke kød.

LCHF lasagnerMoussaka med lam og kanel img_4590

Moussaka med lam og kanel 

Ingredienser til  6 – 8 personer (afhængig af sult):

  • 4 store auberginer
  • groft salt
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 1kg  hakket kalv- og lammekød (eller rent det ene eller det andet)
  • 4 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 800 gram friske tomater 8jeg brugte danske bøftomater)
  • 3 dl hvidvin
  • 1 oksebouillon terning
  • Frisk timian og tørret rosmarin og oregano
  • 2 ts Sukrin Gold
  • salt, friskkværnet peber, olivenolie

Bechamelsauce (evt dobbelt mængde, hvis du elsker sauce):

  • 5 dl fløde
  • 3 æggeblommer
  • 1 dl revet mozzarella
  • 1 dl revet parmesan
  • ca 1 ts fintrevet muskatnød
  • ca ½ ts kanel (ja, det lyder mærkeligt, men det smager fantastisk – men smag dig frem)
  • Salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  • Skær auberginerne i skiver på ca. ½ cm.  Drys dem med salt og lad dem trække i ca. 20 minutter. Skyl dem grundigt og dup dem tørre . Fordel aubergineskiverne på 2 bageplader og dryp dem med olivenolie og drys oregano over. Bag dem i ovnen ved ca. 200 grader varmluft i ca 30 minutter eller til de er møre og gyldne.
  • Hak løg og hvidløg, og svits det i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt kødet, når løgene er blevet bløde (de behøver ikke at tage farve). Når kødet er brunet, tilføjes hvidvinen. Kog op og tilsæt  tomater, sukker, krydderier, salt og peber. Lad kødsaucen simre i ca 30 minutter uden låg, så noget af væden kan fordampe.
  • Mens kødsaucen simrer laves bechamelsaucen. Hæld fløde, revet ost og æggeblommer i en gryde og lad det langsomt varme op. Rør jævnligt i det, så det ikke brænder på. Smag til med salt, peber, kanel og muskatnød. Det er første gang, jeg bruger kanel, men bestemt ikke sidste. Det smager fantastisk sammen med osten. Prøv dig forsigtigt frem, da kanel smagen ikke må tage overhånd – den skal kun lige kunne anes. Der er ikke så meget bechamelsauce, da den er meget “rich” pga fløde og ost. Man bør ikke erstatte fløden med mælk, da saucen så bliver for tynd.
  • Læg nu kødsauce, auberginer og bechamelsauce lagvis i et smurt ovnfast fad. Jeg lavede 2 mellemstore fade med 2 lag i hver. Slut af med et lag bechamelsauce. Drys med de 2 slags oste og sæt fadene ca. 45 minutter i ovnen ved 180 grader varmluft. Toppen skal være gyldenbrun og det skal boble og simre fint langs kanten af fadene.Lad fadet stå små 5-10 minutter, inden du serverer. Kan med fordel laves i god tid, men så skal du tage ca 15 min af bagetiden. Den giver du så moussakaen lige inden servering.

Gratineret squash spaghetti med oksekød

Gratineret squashspaghetti med oksekød

Ingredienser til 4 personer

  • 2 – 3 store squash (eller 1-2 pk Miracle Fettucini og 2 mellem squash)
  • 500 g hakket oksekød
  • 100 g bacon
  • 2 store løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 bøftomater (eller  3 almindelige)
  • 1 ts tør oksefond (eller 1 smuldret bouillonterning)
  • 1 dl fløde
  • 2 æggeblommer
  • frisk eller tørret basilikum
  • friskkværnet peber (pas på med ekstra salt)
  • 2 bøftomater (eller almindelige)
  • ca 200 g revet mozzarella og lidt revet parmesan for smagens skyld
  • lidt frisk basilikum til pynt

Fremgangsmåde:

  • Squashen skæres i lange tynde strimler på et mandolinjern eller med en spiralizer. Drysses med salt og lægges i en sigte, så vandet kan dryppe af. Ligger til afdrypning mens resten af retten tilberedes. Husk at skylle den til sidst, så retten ikke bliver for salt. Pres mest mulig væske ud af squashen (evt gennem et viskestykke). Løg og bacon i tern svitses i lidt olie.
  • Det hakkede oksekød tilsættes sammen med presset hvidløg og bouillon. Vend den velafdryppede squash i sammenpisket fløde og æggeblomme. Kom kødsaucen i bunden af et ildfast fad. Dernæst squashspaghettien, tomaterne i tynde skiver (kun et enkelt lag, ellers bliver det for vådt) og slutteligt den revne ost. Sættes i ovnen ved 200 grader  i 30 – 45 minutter. Pyntes med frisk basilikum.

20131027-img_4691

Auberginelasagne med pecorino 

Ingredienser til 4 personer:

  • 3 store auberginer
  • 3 sammenpiskede æg
  • kokos- eller rapsolie til stegning
  • groft salt
  • 1 portion af vores nemme tomatsauce
  • 200 g revet pecorino ( eller parmesan – men brug endelig en ordentlig ost, da den giver meget smag til retten)

Tomatsaucen kan med  fordel laves dagen før. Det er vigtigt med en ordentlig tomatsauce, da den præger retten en hel del (så en dårlig en af slagsen = en dårlig lasagne – hvilket vil være synd, når man nu har gjort arbejdet)

Fremgangsmåde:

  • Tomatsaucen laves i god tid. Auberginerne skæres i skiver på langs og drysses med rigeligt med groft salt. De skal trække i mindst ½ time i et fad , så væsken kan trækkes ud af dem. Herefter skylles de i koldt vand og duppes tørre. Så vendes de i de sammenpiskede æg og steges gyldne på panden. Dup overskydende fedtstof af med et stykke køkkenrulle efter stegning. Det er en proces, som nok kan synes omstændelig – men spring den endelig ikke over, da det giver de skønne, møre aubergineplader.
  • Smør et ovnfast fad og læg de stegte aubergineskiver i lagvis med tomatsauce. som man starter og slutter med. Pas på, at der ikke kommer for meget tomatsauce i, da auberginerne ikke suger så meget væske til sig, som f.eks. lasagneplader gør. Drys med den revne pecorino ost og bag i ovn ved 200 grader i ca 25 minutter, indtil overfladen er gylden. Ligesom en almindelig lasagne kan denne ret med fordel laves dagen før (eller bare i god tid) – underbages en smule og så opvarmes i 15-20 minutter inden servering. Jo længere trækketid, jo mere møre auberginer.

Arkiveret under:Top 3

Ølkage

$
0
0

Opskriften på denne dejlige, søde og honningkagekrydrede ølkage (nogen kalder den også for sirupskage) har jeg fra min gode kollega, Inger. Hun har gennem årene reddet mange mødekriser med ordene “Jeg bager da bare lige et par ølkager og tager dem med til imorgen”. Den er både hurtig og nem at lave (ja, undskyld, Inger :-)) og så smager den helt vidunderligt med koldt smør – gerne af den rigtige slags (altså ingen blandingsprodukter her). Kagen bages på en mørk hvidtøl, men du kan sagtens bruge en god mørk pilsner – det gør ikke den store forskel.

Endnu et plus ved ølkagen er, at den kan bages mange dage i forvejen (ja, faktisk bliver den næsten bedre af det) . Du opbevarer den blot i en pose i køleskabet og er således altid klar til uventede (eller ventede) gæster til eftermiddagskaffen.

ØlkageØlkage-3 Ølkage-2

Ingredienser til 2 mindre kager (som den på billedet) eller 1 stor:

  • 1 hvidtøl (eller 330 ml anden mørk og sød øl)
  • 500 g brun farin
  • 1 ts natron
  • 1 ts stødte nelliker
  • 1 ts kanel
  • 1 ts ingefær
  • 500 g mel

Fremgangsmåde:

Og ja, det er helt rigtigt, at der hverken er æg eller fedt i kagen.

Ingredienserne blandes i en skål, piskes sammen og bages i 1 stor eller 2 mindre brødforme dækket med bagepapir  (vigtigt, da kagen hænger ganske meget i ). Bages midt/nederst i ovnen ved 175 grader i ca 1 time. Jeg bagte mine kager i 1 time, så en stor kage skal nok have 15-20 min mere. Prøv med en træpind, om kagen er gennembagt, inden den tages ud af ovnen. Afkøles minimum til næste dag og severes med koldt smør.

 


Arkiveret under:Jul med sukker, Kager, WARNING: indeholder sukker, mel eller store mængder af anden stivelse

Kokoskugler med kanel og muskat

$
0
0

Hvis du har det som jeg med kokos og konfekt, så vil jeg anbefale, at du venter med at læse dette blogindlæg indtil et par dage før jul. Hvis du alligevel vælger at fortsætte, kan jeg fortælle dig, at du her får en opskrift på noget konfekt, der ikke sender dit blodsukker på himmelflugt, da de er helt uden sukker. Jeg kom i et øjebliks overmod til at lave en portion og jeg kan ligeså godt indrømme det. Disse kokos kugler bliver ikke gamle i mit køleskab!

Jeg ved jo godt, hvorfor jeg så sjældent bager eller laver konfekt  (det gælder også LCHF udgaverne). I teorien skulle jeg kunne nøjes med et enkelt stykke bagværk eller konfekt, fordi det er så mættende pga det høje fedtindhold. Men det kan jeg bare ikke. Og nu har jeg så en smule ondt i maven efter at have prøvesmagt disse über lækre kokoskugler. De er lavet af kokossmør og cremet kokosmælk, tilsat en smule Sukrin Gold og Yaconsirup. Altså får du en kugle med kokos og kokos, tilsat lidt vanilje, kanel og muskatnød. Denne kombination er helt ny for mig – men overraskende lækker. I´m in heaven <3

Kokoskugler med muskat og kanel-4Kokoskugler med muskat og kanel-3Kokoskugler med muskat og kanel

PS Hvis du ikke har stiftet bekendskab med yaconsirup, kan jeg varmt anbefale dig at prøve den. Yaconsirup er udvundet af yaconroden, der vokser i Andesbjergene. Du kan med fordel anvende Yacon sirup i alle de opskrifter  hvor du f.eks ville bruge agavesirup, honning eller sukrin.
Yacon er drøj i brug, så prøv dig frem lidt ad gangen. Smagen minder lidt om mørk sirup eller karamel blandet med æblesmag De fleste planter lagrer deres kulhydrater som stivelse, mens yaconroden lagrer sine som fructooligosaccarider, der ikke optages af kroppen. Det betyder, at yaconsirup kun har et glykæmisk index på  3 – og altså er ganske ok at bruge som sødning. Sirup´en kan også bruges af diabetikere, da den næsten ikke påvirker blodsukkeret.

Ingredienser:

  • 250 g kokossmør (også kaldet “creamed coconut” – det må ikke være kokosolie – så bliver konfekten nemlig for “smattet”)
  • 250 g ekstra cremet kokosmælk (eller brug kun det øverste, tykke og cremede fra en dåse kokosmælk) – jeg bruger altid denne her
  • 2 sp Sukrin Gold
  • 1 sp Yaconsirup
  • 1 ts vaniljepulver
  • ½ ts muskatnød
  • ½ – 1 ts kanel
  • evt 1 knivspids salt
  • revet kokos mel til at vende kuglerne i

Fremgangsmåde:

  • Smelt kokossmør sammen med kokosmælk, sukrin og sirup enten over vandbad eller forsigtigt i mikroovnen.
  • Tilsæt krydderier og rør det godt sammen.
  • Sæt skålen i køleskab, indtil det er så tilpas fast, at du kan rulle kugler af det. Konsistensen skal være lidt som blødt smør
  • Det må ikke blive for hårdt, for så vil det revne kokosmel ikke hænge ved.
  • Rul kugler og tril dem i kokosmel.
  • Opbevar i køleskabet i en lukket beholder.

Næringsindhold/ 100 g:

  • Kalorier: 385
  • Protein: 4 g (4 %)
  • Kulhydrat: 5,3 g (6 %)
  • Fedt: 38 g (90 %)

Inspiration til opskriften har jeg fundet hos Grassfedgirl.com
Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHFbutikken, der giver os kommission, hvis du køber noget den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og kan stå inde for


Arkiveret under:LCHF (LowCarb HighFat), Low carb julegodter, Sundt slik

Kofta Kari – Boller i Karry

$
0
0

Ordet kofta betyder kødbolle på hindi og Kari er det tamilske ord for karry. Kofta Kari er en traditionel kødret i det nordlige Indien og Pakistan  – og her gik jeg rundt og troede, at boller i karry er en dansk opfindelse :-). Jeg lavede kødbollerne med hakket kalv/ svin, fordi det var dagens gode tilbud i Netto, men du kan bruge hvilken som helst slags hakket kød (den oprindelige opskrift er med hakket lam). Kofta Kari er et bud på en nutidig fortolkning af vores klassiske danske “boller i karry” – men med lidt mere tju bang. Retten er dejlig spicy med et autentisk indisk præg. Den smager af nødder og karry , men med meget mere. Vi spiste blomkålsris og bønnefritter til.

Kari Kofta - boller i karryBlomkålsrisKari Kofta - boller i karry-2-2

Ingredienser til kødboller (til ca 6 personer):

  • 1 kg hakket lam eller oksekød eller blandet svine/ kalvekød
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. bukkehorn
  • 1/2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 spsk. Pofiber
  • 1 sammenpisket æg

Ingredienser til karrysauce:

  • 1 mellemstort hakket løg 
  • 1 stor hakket jalapeno (eller anden rød chili)
  • 1 1/2 spsk. kokosolie 
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 2 fed hvidløg hakket
  • 1 spsk. mild karry
  • evt 3/4 tsk. cayennepeber (afhængig af, hvor spicy du ønsker din karry)
  • 1/2 spsk. garam masala
  • 3 dl grøntsagsbouillon bouillon
  • 6 store tomater i tern
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 3 spsk. hakket koriander
  • 1/2 dl cashewnødder malet med 1 sp olivenolie til pasta
  • ca 2 dl creme fraiche 18%
  • strejf af allehånde

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader
  2. Til kødboller: Bland krydderierne i Pofiber. Bland grundigt med kødet (brug dine rene hænder, det er det nemmeste og det bedste) . Tilsæt ægget og ælt det ind i kødet blandingen. Form kødboller med en isske (det giver fine, runde boller)og læg dem i en smurt bradepande. Bages i ca 15 minutter i ovnen. Du behøver ikke at bage kødbollerne færdige, da de skal koge lidt i karrysaucen til sidst.
  3. Til karry sauce: Sauter løg, jalapeno og hvidløg i en stegepande på medium varme i olie, indtil løgene er gennemsigtige. Tilsæt Roma tomater og lad det simre i ca 20 minutter, og rør i det indimellem.
  4. Tilsæt bouillon, tomatpuré, ingefær, karry og cayenne. Tilsæt kødboller.
  5. Lad saucen til at blive tykkere i cirka 10-15 minutter ved svag varme.
  6. Tilsæt garam masala. Rør rundt og tilsæt creme fraiche under omrøring, indtil det hele er blandet i.
  7. Tilføj cashew pasta og rør godt indtil blandet i. Tilsæt koriander.
  8. Kog i yderligere 10 minutter. Du kan også vælge at lægge bollerne i et ildfast fad, hælde saucen over og lad det stå i ovnen ved ca 180 grader i ½ times tid. Tilføj strejf af allehånde.

Inspiration til retten har jeg fundet hos Ethnicspoon.com

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

 

.


Arkiveret under:Aftensmad, LCHF (LowCarb HighFat)

Kokosbomber med chiafrø og lakrids

$
0
0
Disse kokosbomber hører under kategorien “fedtbomber”, som er velkendt i LCHF kredse. Prøv evt. at google “fatbombs” og du vil hurtigt få over 50.000 resultater. Hvorfor er de så populære? Hvis du spiser striks LCHF, kan det være ganske svært at finde slik og snacks, som har et tilpas lavt kulhydratindhold og et tilsvarende højt fedtindhold. Det har fedtbomber, der oftest ligger med en fedt % på 90 – 95 – og det er vel at mærke det gode fedt, som du får.  Og så smager mange af dem virkelig godt.
Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for fedtbomber – dels fordi jeg ikke tidligere har spist striks LCHF og dels fordi, navnet har virket lidt afskrækkende på mig. Inderst inde er jeg nok stadig en smule fedtforskrækket efter mange år på en fedtfattik kost. Men efter min æggefaste for nogle uger siden, er jeg blevet mere striks i min LCHF. Det giver mig et øget velvære – bla. en fantastisk nattesøvn og et ufattelig stabilt blodsukker. Og det går faktisk rimelig godt – selvom der skal ikke meget til, for at jeg får for mange kulhydrater. Derfor blev jeg også glad, da Randi Rosa (I ved, hende med de berømte Eigthies) præsenterede mig for denne opskrift på fedtbomber. For jeg har nemlig stor tiltro til Randi Rosas opskrifter.
Kokosbomberne er nemme at lave og smager virkelig godt. Kokosolien er blandet op med malede macadamianødder, hvilket gør konsistensen rigtig fin. Du får desuden en chrunchy  fornemmelse fra chiafrøene (som også giver dig lidt ekstra af de gode omega-3 fedtsyrer). Vi valgte ikke at søde kokosbomberne særlig meget, for jo sødere noget er, jo mere kan du spise af det (eller det kan vi ihvertfald). Så for at styre forbruget lidt, har vi kun tilført lille smule sødemiddel
Kokosbomber med lakrids og chiafrø-4 Kokosbomber med lakrids og chiafrø-7
Ingredienser til 34 stk

Fremgangsmåde:

  • Kokosolien smeltes
  • Macadamianødder køres til en cremet masse i en Bamix minihakker (eller lignende), det tager kun få minutter
  • Kokosmel males ligeledes fint i minihakkeren
  • Begge dele røres i den smeltede kokosolie
  • Tilsæt salt og vaniljepulver og smag til med sød
  • Vi valgte at hælde massen i en engangs sprøjtepose (hvor vi selv kunne bestemme hulstørrelsen) og herefter fylde det i små silikoneforme. Det fungerer bedst med silikoneforme, da kokosbomberne så er nemmere at få ud igen.
  • Nu drysses lidt chiafrø ned i hver form og frøene “puttes” ned vha en træpind (ellers bliver de liggende ovenpå)
  • Fryses i ca 1 time (så er de stivnede) og pyntes evt.  med lakridspulver og tørrede brombær inden servering.
  • Opbevares i køleskab, da de ellers hurtigt bliver bløde (kokosolie smelter ved 25 gr) – derfor skal de også først tages ud af køleskabet umiddelbart inden servering.

Kokosbomber med lakrids og chiafrøKokosbomber med lakrids og chiafrø-3Kokosbomber med lakrids og chiafrø-5

Næringsindhold/1 stk (= 6 g) :
  • Kalorier: 46
  • Protein/ g: 0,31
  • Kulhydrat/ g: 0,45
  • Fedt/ g: 4,8 (= 93%)

Endnu en gang stor tak til Randi Rosa Nikolajsen for at have givet mig tilladelse til at bringe denne opskrift. Randi Rosa har sin inspiration herfra:http://www.alltomlchf.se/maten/recept/kokos-macadamiarutor/ og herfra http://denomvendteverden.blogspot.dk/2014/01/ketose-snack-eller-fat-bombs.html

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for


Arkiveret under:LCHF (LowCarb HighFat), Low carb julegodter, Sundt slik

Æggefaste – FAQ

$
0
0

Flere af jer har spurgt til, hvordan det egentlig gik med min æggefaste. Virkede det – hvordan var det – og hvorfor gjorde jeg det egentlig? Overordnet kan jeg sige, at jeg befandt mig så godt med de mange æg – og resultatet var også ganske tilfredsstillende. Jeg har æggefastet i hhv 9 og 5 dage.

HVORFOR ÆGGEFASTE?

  • Jeg æggefaster for at få tømt mine glykogendepoter hurtigt, så kroppen går over til at forbrænde fedt i stedet for sukker. Dermed kommer jeg i ketose og få sat skub i et ønsket vægttab.
  • Der er ikke mening i at æggefaste, hvis du ikke spiser rimelig striks LCHF. Så ryger du nemlig hurtigt ud af ketosen igen – og dermed er det hele lidt spildt. Evt. tabte kilo vil også hurtigt komme på igen, når dine glykogendepoter genfyldes. Glykogen binder nemlig væske.

HVORFOR ER DET SÅ GODT MED KETOSE?

  • Du får et meget stabilt blodsukker og dermed en dejlig mæthedsfornemmelse mellem måltiderne.
  • Jeg havde ingen trang til kulhydrater overhovedet
  • Jeg havde en god fornemmelse i maven, da den bliver så fyldt, fordi måltiderne ikke er så store (men alligevel indeholdt pænt med kalorier pga meget fedt)
  • Jeg sover fantastisk tungt og med masser af drømme om natten (og det plejer jeg ikke)

HVAD GJORDE JEG OG HVORDAN GIK DET?

  • Jeg spiste ca 1500 kalorier om dagen, heraf 3-5 g kulhydrater og en fedt% på omkring 80.
  • Jeg spiste 6-7 æg/ dag, 6 sp fedt, 100-150 g ost og en mase krydderurter. Det hele fordelt på 3 hovedmåltider.
  • Jeg drak 1-2 Pepsi Max de fleste dage ;-)
  • Den 1. æggefaste, som varede i 9 dage gav et vægttab på 3 kg. noget er væske, og jeg tog også det ene kilo på igen. Her kom jeg i ketose på 3. dagen.
  • Den 2. æggefaste tog jeg 3 uger efter den 1. og den varede kun i 5 dage. Her tabte jeg mig 2 kg, men havde nok heller ikke så fyldte glykogendepoter (og dermed heller ikke så meget væske at tabe). Her kom jeg i ketose på 2. dagen.

Æggefaste - fettucine med gorgonzolasauce-3ÆggefasteÆggefaste - æggemælk-4

DET NEGATIVE (FOR MIG):

  • Under den 1. æggefaste havde jeg bivirkninger i form af koldsved, voldsom tørst og en følelse af, at al energi havde forladt mig, hvis jeg skulle lave noget, der var fysisk anstrengende. Det forsvandt på 6.-7. dagen.
  • Under den 2. faste havde jeg ingen gener.
  • dog under begge faster en tendens til forstoppelse (jeg tog 2 stk Magnesia en enkelt gang begge gange)

MIN KONKLUSION:

  • For mig har det været super godt og givet mig en god fornemmelse af, hvad det vil sige at spise striks LCHF
  • Jeg vil helt sikkert gøre det engang imellem, når jeg har brug for at booste min LCHF (hvis jeg har været lidt for moderat i et stykke tid)
  • Jeg vil ikke anbefale, at man faster i mere end 5 dage. Jeg tænker, at når man først er i ketose (+3 på urinstix), så er der ingen grund til at æggefaste længere. Herefter er det blot at fortsætte på striks LCHF, hvis du vil bevare ketosen.

RÅD TIL DIG, DER GERNE VIL PRØVE EN ÆGGEFASTE:

  • Køb nogle urinstix, så du kan holde øje med, om du er i ketose
  • Planlæg dine måltider og gør dem lækre med masser af krydderier og krydderurter. Ellers kan det hurtigt blive ensformigt.
  • Drik rigeligt med vand – du bliver nemlig tørstig og kan risikere at blive dehydreret.
  • Meld dig ind i facebookgruppen “Æggefaste – boost din LCHF”, hvor du kan få støtte og hjælp

Du kan finde en oversigt over vores æggefaste opskrifter lige her


Arkiveret under:Æggefaste

Æggefaste madplan – og lidt om fiskeolie

$
0
0

1418

I mange år har jeg spist sundt og varieret og har derfor ikke taget nogle former for kosttilskud. Efter at vi er begyndt at spise LCHF, er jeg begyndt at interessere mig mere for det gode fedt. Da jeg for nogen tid siden skrev et blogindlæg om emnet, blev jeg en del klogere på omega-3 fedtsyrer. De  har for det første mange vigtige funktioner i vores hjerte-kredsløb, hjerne og led. Desuden ændrer de forholdet mellem godt og dårligt kolesterol i en positiv retning (Kilder:netdoktor.dk, Foodmatters.dk).

For de fleste af os er det svært at få nok omega-3 fedtsyrer via kosten. Du skal nemlig spise min. 200 g fed fisk (laks, sild, makrel, hellefisk)/ uge. Selvom vi er glade for fed fisk, er det ikke hver dag, vi spiser det. Derfor har Katrine og jeg nu besluttet os for at tage et tilskud af omega-3 på de dage, hvor vi ikke spiser fed fisk. Gennem research på nettet har vi læst os frem til, at en del fiskeolie giver fiskebøvser (puha) og nogle bliver nemt harske. Andre er tilsat alt muligt syntetisk. Slutteligt har vi besluttet os for fiskeolien fra Nordic Naturals, som er lavet på 100% ren torskeolie. Den smager af citron og giver IKKE fiskebøvser. Vi fik hver en flaske med posten igår – og jeg har smagt den for første gang idag.Den smager fint af citron, som lovet. Og ingen fiskebøvser efterfølgende ;-)

Og nu til noget helt andet. Til dig, som måske gerne vil prøve kræfter med æggefaste, har jeg lavet et forslag til en 5 dages madplan. Den giver en smule variation i måltiderne, hvilket kan være en udfordring, når du kun må spise æg, fedt og ost.

Æggefaste – madplan til 5 dage.

Æggefaste - osteboller-5Æggefaste - fettucine med gorgonzolasauce-8

Dag 1:

Dag 2:

Dag 3:

Dag 4:

Dag 5:

Alle dage ca 1 dl æggemælk til min kaffe og te. Ca hver anden dag har jeg drukket 1 -2 Pepsi Max (og det var i sandhed MAX nydelse)
Æggefaste - LCHF lovlige pandekager-4Æggefaste - karry-ægge salatimg_6565img_4564

Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHFbutikken, der giver os kommission, hvis du køber noget i deres webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for.


Arkiveret under:Æggefaste

Foccacia bagt uden mel

$
0
0

Fredag aften skulle vi hygge med ost og rødvin. Der kom alskens lækre oste på bordet sammen med gode pølser og en dejlig, fransk rødvin. Til de brødspisende, bagte jeg nogle langtidshævede foccacia og til os, der ikke spiser brød, lavede jeg en gang LCHF foccacia med udgangspunkt i opskriften på vores LCHF sandwichboller. Foccacia´erne smagte dejligt af oregano, salt og olivenolie – selvom de ikke helt havde den sprøde skorpe, som de originale udgaver har.

LCHF Foccacia-2LCHF Foccacia LCHF Foccacia-3

Ingredienser 6 store foccacia (eller 1 rigtig stor):

  • 6 æg
  • 1 dl olivenolie
  • 2 dl (40 g) Pofiber
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt (ikke mere, da bagepulver også salter)
  • oregano og flagesalt til pynt

Fremgangsmåde:

  • Pisk æggene sammen i en skål og rør olivenolien i.
  • Pisk Pofiber, salt og bagepulver i. Lad det stå og trække i ca 10 min.
  • Fordel dejen i  6 forme af en passende størrelse. Bollerne bliver pænest, hvis du bager dem i forme – ellers tror jeg, at de flyder noget ud. Jeg bruger disse siliconeforme, som har en diameter på 12 cm, men du kan også bare fore en form af passende størrelse med bagepapir. Hvis dage diu ikke har sådanne forme, vil jeg tro, at du kan bage en stor foccacia i en springform.
  • Drys med oregano, flagesalt og prik lidt huller i dejen med olierede fingre (så der kommer små huller med olivenolie i)
  • Bages ved 175°C varmluft i 15-20 min. 
  • Lad dem køle af på en bagerist.
  • Opbevares i køleskab eller fryses. De smager også fint efter en tur på brødristeren.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

 

 


Arkiveret under:Bagværk, LCHF (LowCarb HighFat)

Fermenteret hvidkål (sauerkraut) og prutfri coleslaw

$
0
0

Fermenteret hvidkål

Fermentering er den tekniske betegnelse for gæring. I sauerkraut  opstår gæringsprocessen pga. tilstedeværelsen af nogle naturlige gærorganismer og ufarlige mælkesyreproducerende bakterier. Når du fermenterer hvidkål, opstår der altså en mælkesyregæring, hvor bakterierne (der er ikke kan lide ilt) spiser sukkerstoffer og spytter mælkesyre ud. Det giver kålen en syrlig smag. Produktet er sauerkraut (på dansk: surkål). Bakteriernes nedbrydning af sukker til eddikesyre betyder også, at kalorie og kulhydratindholdet i kålen halveres. Fra hhv 30 til 15 kcal og fra 7 til 3 g kulhydrat/ 100 g. Er det ikke herligt?

Jeg er en af dem, der altid har elsket den sauerkraut, som vi altid fik under barndommens ferier i det tyske. Så efter at have læst om fermentering nogle gange rundt om i blogland, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle have et forsøg hjemme i mit køkken.

Man har gennem mange hundrede år brugt fermentering til at konservere sine grøntsager, blandt andet fordi grøntsagerne bevarer deres høje C-vitaminindhold. Desuden har mælkesyrebakterierne i de fermenterede grøntsager en gunstig virkning på hele fordøjelsessystemet (og  du slipper for prutter, da grøntsagerne – som Katrine så fint formulerer det – er for-pruttede).

Dette indlæg beskriver min første sauerkraut nogensinde. Et forsøg, der endte ganske succesfuldt. Så jeg har bestilt en ægte stentøjs-fermenterings-sauerkraut-krukke fra MS Steinzeug & Keramikvaren i Tyskland (som den på billedet øverst tv). Og den er faktisk lige kommet ind ad døren idag :-)

Kålen fik lov til at stå og  fermentere på mit køkkenbord i 6 dage, inden den endte sine dage i en god gang coleslaw (som oven i købet var utrolig nem at lave, da der bare skulle tilsættes revne gulerødder og en mayo dressing). Du kan selvfølgelig vælge at spise kålen, som den er – så er det sauerkraut. På billedet her, serveres coleslaw´en til et stykke røget smørfisk, som vi købte hos fiskehandleren på grønttorvet i lørdags. Se det var ikke så ringe endda :-)

Fermenteret hvidkål - Sauerkraut - Coleslaw-6Fermenteret hvidkål - Sauerkraut - ColeslawFermenteret hvidkål - Sauerkraut - Coleslaw-4

Ingredienser:

  • 1 hvidkålshoved
  • 2 g salt/ 100 g hvidkål
  • evt ekstra kogt og afkølet vand, tilsat 15 g salt/ liter

Fremgangsmåde:

Det er vigtigt med en meget god hygiejne, da bakterier kan forurene kålen og give dig et dårligt resultat. Husk, at fermentering er  en proces, hvor de sunde bakterier skal arbejde for dig – mens andre og uønskede bakterier kan give dig en slem gang mavepine. Du vil dog ikke være i tvivl om resultatet, da den gode kål har en syrlig duft, mens en forurenet kål vil lugte råddent.

Så husk: rene hænder, rene køkkenredskaber og en ren krukke til dit kål.

  • Fjern de yderste blade  og stokken på hvidkålen (gem et stort blad til at dække kålen med)
  • Vask og vej den (vigtigt, da der tilsættes salt efter, hvor meget kål, du har)
  • Snit kålen fint eller riv den på en foodprocessor (jo finere kål, jo nemmere er det at presse væden fra)
  • Hæld den snittede kål i en stor skål og tilsæt 2 g salt/ 100 g kål
  • Ælt og mas kålen med dine rene hænder, indtil den begynder at væske
  • Lad den stå i 1 times tid, så væsken kan trække ud.
  • Herefter hælder du kålen på rene glas og mas den grundigt sammen i glasset.
  • Læg et stort og gengjort blad over kålen
  • Tilsæt ekstra saltvand (se under ingredienser), så det står 4-6 cm over den sammenpressede kål. Det er meget vigtigt, at kålen er helt dækket af væske, da fermenteringsprocessen skal foregå uden ilt.
  • Jeg lagde et  tungt låg ovenpå det hele kålblad- andre sætter et andet glas oveni for at holde kålen under vand. Man kan købe specielle fermenteringskrukker i Tyskland, som har en tung sten, der holder det nede. Ellers googl “fermentering” og du vil finde en masse løsningsforslag.
  • Glasset lukkes med et låg, der tillader luften at komme ud – f.eks. et patentlåg. Jeg brugte et almindeligt sylteglas med metallåg, og det gav ingen problemer.
  • Placer glasset på dit køkkenbord, så du hele tiden kan holde øje med, at kålen er dækket af væske. Tilsæt ekstra saltvand, hvis vandstanden falder.
  • Lad nu kålen fermentere i 8- 10 dage ved stuetemperatur. Min stod i 6 dage – mest fordi jeg ikke kunne vente længere. Den kunne nu godt have tålt lidt mere, da den ikke var særlig sur.
  • Efter fermentering opbevares kålen i køleskab, hvor det kan holde sig i 4-8 uger. Du kan tilføre friske grøntsager efter fermenteringen.
  • Du kan gemme væsken i køleskab til din næste fermentering (det skulle gøre kålen endnu bedre, siges der – men jeg har ikke prøvet det.)
  • Hvis du vil se en video om fremgangsmåden, så kig over på Kvalimad.dk

Coleslaw af fermenteret hvidkål:

Fermenteret hvidkål - Sauerkraut - Coleslaw-9Fermenteret hvidkål - Sauerkraut - Coleslaw-5

Ingredienser og fremgangsmåde til coleslaw:
  • Ca halvdelen af ovenstående portion fermenteret hvidkål afdryppes grundigt i en sigte
  • Riv 4 gulerødder (jeg brugte forskellig farvede økogulerødder, men det gav en sjov farve til coleslaw´en. Så brug bare ganske almindelige gulerødder)
  • Bland det hele med dressingen og smag det til.
  • Husk, at der ikke skal tilsættes ekstra salt, da kålblandingen er ganske pænt saltet
  • Opbevares i tætsluttede glas eller bøtter i køleskabet.
Coleslaw dressing;
  • 2 dl creme fraiche 18%
  • 2½ dl ægte mayonnaise (ægte = lavet på rapsolie og IKKE vegetabilsk olie)
  • 2 sp stærk sennep
  • 1 knivspids spidskommen
  • 2-3 tsk. Sukrin melis

Bakken er sponsoreret af Stelton og er fra deres nye Emma serie.

Kilde (hvor også billedet øverst tv. er fra)http://www.nourishingtreasures.com/index.php/2012/05/15/the-science-behind-sauerkraut-fermentation/


Arkiveret under:Salater, Spare mad

Chokolade bomber med chiafrø og kakaonips

$
0
0

Jeg husker med glæde min barndoms december måneder, når vi  drog på bustur til den tyske grænse for at handle ind til jul. Der blev købt marcipan og sukker og en masse slik, som skulle gemmes til jul. Og ingen snak om kulhydrater overhovedet. Vi børn elskede især den bløde og søde iskonfekt, der lå i farvestrålende små staniolforme og som var en umulighed at spise, uden at vi blev fedtet helt ind i chokolade.

Disse chokoladebomber minder i konsistens om barndommens iskonfekt. I modsætning til iskonfekten er chokoladebomberne dog ganske sunde med masser af gode sager og intet sukker overhovedet. De hører nemlig under kategorien fedtbomber (eller fat bombs), som er en yndet snack blandt LCHF spisere, fordi de indeholder en masse af det gode fedt (fedt % er på 80) og stort set ingen kulhydrater. Vi har tidligere lavet nogle hvide kokosbomber, som er lavet efter samme princip. Chokoladebomberne her smager dejligt intenst af chokolade og har et lækkert crunchy bid pga chiafrø og kakaonips.

Chokoladebomber med chiafrø og kakaonips-3Chokoladebomber med chiafrø og kakaonips-2

Ingredienser til 40 bomber

Fremgangsmåde:

  • Macadamianødder køres til en cremet masse i minihakkeren.
  • Kokosolie uden smag smeltes sammen med smør.
  • Kakaopulver blendes  i nøddemassen sammen med smør og olie..
  • Smages til med salt og Steviadråber.
  • Hældes i silikoneforme (sådan nogle til konfekt) . Jeg bruger altid en engangs sprøjtepose, som jeg klipper et lille hul i. Ellers er det svært at styre, synes jeg.
  • Drys lidt chiafrø og kakaonips i hvert stykke konfekt. Tryk frøene ned i kakaomassen med en lille træpind (ellers flydeer de ovenpå).
  • Opbevares i køleskab eller fryser og tages ud umiddelbart, inden de skal spises. De bliver nemlig hurtigt bløde pga kokosolien.

Chokoladebomber med chiafrø og kakaonips

Næringsindhold/ 1 chokoladebombe (6g):

  • Kalorier: 44
  • Protein/ g: 0,28
  • Kulhydrat/ g: 0,21
  • Fedt/ g: 4,7

Igen en stor tak til Randi Rosa Nikolajsen for endnu en gang at have inspireret mig. Randi Rosa har sin inspiration til bomberne herfra:http://www.alltomlchf.se/maten/recept/kokos-macadamiarutor/ og herfra http://denomvendteverden.blogspot.dk/2014/01/ketose-snack-eller-fat-bombs.html 

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.


Arkiveret under:Chokolade, LCHF (LowCarb HighFat), Low carb julegodter, Sundt slik

Ugens top 3 # Lakridsslik uden sukker – og en julekalender med lakrids

$
0
0

kalender_1stk_1024x1024

I vores familie elsker vi lakrids – og vi elsker Johan Bülows lakrids. Især dem med chokolade på. Selvom Johan Bülows lakrids er glutenfri, er den desværre ikke særlig low carb. Så vi nyder lakrids efter princippet – lidt men godt.  Helt på samme måde som med god chokolade. En årligt tilbagevendende fornøjelse – især for min bedre halvdel- er derfor, når årets julekalendere dumper ind ad døren. En med lakrids til ham og en med god chokolade til undertegnede. Så gør det pludselig ikke så meget, at november er lidt grå, for rundt om hjørnet venter en hyggelig december med små, daglige glæder.  Manden min nyder sin sorte kalender fyldt med 24 lækre lakridsoverraskelser fra Johan Bülow og jeg har min lille hvide kommode fra Summerbird fyldt med små chokolader.

Hvis du ikke er til færdigkøbte lakridsfornøjelser – eller hvis der er for længe til december, så får du her vores yndlingsopskrifter på lakridsslik uden sukker.

  1. Chokolademandler med lakridsdrys
  2. Lakridsfudge
  3. Kokosbomber med lakrids og chiafrø 

Mandler med chokolade og lakrids

Chokolademandler med lakridsdrys

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Chokoladen kan smeltes over vandbad eller hurtigt i mikroovn: bræk den i små stykker og lad den få kort tid ad gangen (max 30 sek i starten). Tag skålen ud – rør i det og tilbage i mikroovnen så mange gange, det er nødvendigt. Men pas på, at det ikke får for meget, for så er chokoladen ødelagt. Omrøring er meget vigtig. Herefter hældes mandlerne ned i chokoladen og fiskes op – 1 ad gangen (det er det største arbejde). Drysses rundhåndet med raw lakridspulver og afkøles.

Lakridsfudge uden sukker

Lakridsfudge:

Ingredienser til 25 stk:

  • 125 g smør
  • 2½ dl piskefløde
  • 4 spsk Sukrin gold
  • ca 1 sp raw lakridspulver
  • 1 sp raw lakridspulver til pynt
  • frysetørrede jordbær til pynt

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienserne i en gryde og lad småkoge i ca 90 min, imens du jævnligt rører. Når massen er blevet lysebrun og den begynder at sætte sig lidt i kanten, er den færdig. Rør ca 1 sp raw lakridspulver i karamelmassen. Hæld dem i 1 lille brødform beklædt med bagepapir. Lakridsfudgen pyntes med et drys af den raw lakridspulver.  Sæt dem på køl eller frost. Skær ud i tern og spis løs. Selvom der ikke er sukker i, så pas på. For kalorierne er der i rigelige mængder. Hvis du ikke får spist dem alle, skal fudgen opbevares i køleskabet, da den hurtig bliver blød.

Kokosbomber med lakrids og chiafrø-7

Kokosbomber med lakrids og chiafrø

Ingredienser til 34 stk

Fremgangsmåde:

  • Kokosolien smeltes
  • Macadamianødder køres til en cremet masse i en minihakker, det tager kun få minutter
  • Kokosmel males ligeledes fint i minihakkeren
  • Begge dele røres i den smeltede kokosolie
  • Tilsæt salt og vaniljepulver og smag til med sød
  • Vi valgte at hælde massen i en engangs sprøjtepose (hvor vi selv kunne bestemme hulstørrelsen) og herefter fylde det i små silikoneforme. Det fungerer bedst med silikoneforme, da kokosbomberne så er nemmere at få ud igen.
  • Nu drysses lidt chiafrø ned i hver form og frøene “puttes” ned vha en træpind (ellers bliver de liggende ovenpå)
  • Fryses i ca 1 time (så er de stivnede) og pyntes evt.  med lakridspulver og tørrede brombær inden servering.
  • Opbevares i køleskab, da de ellers hurtigt bliver bløde (kokosolie smelter ved 25 gr) – derfor skal de også først tages ud af køleskabet umiddelbart inden servering.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for. Julekalender og lakridspulver er sponsoreret af Johan Bülow.


Arkiveret under:Low carb julegodter, Sundt slik, Top 3

Smørkylling med rød peber og mangochutney

$
0
0

Opskriften på denne herlige indiske karryret har jeg fra min skønne kollega, Inger (du ved – hende med ølkagen). Eller det vil sige, at jeg fik nogle overordnede anvisninger – hastigt leveret i en frokostpause, som jeg så satte sammen til denne version. Det er en velsmagende ret, hvor den søde mango chutney spiller godt sammen med de stærke krydderier. Du kan lave retten børnevenlig ved at skrue op for mango chutney og ned for sambal oelek – eller gøre det omvendt. Hvis du laver en spicy ret, vil det være fint at servere resten af chutney´en til – så der også er noget til de lidt mere sarte ganer.

PS Skulle hilse fra Inger og sige, at hjemme hos hende er det et must for børnene med ristede peanuts til. Så det fik vi naturligvis også :-)

Smørkylling med karry, mango chutney og sambal oelek-3Smørkylling med karry, mango chutney og sambal oelekBlomkålsris

Ingredienser til 4 personer:

  • 500 g kylling inderfilet
  • 2 spsk kokosolie uden smag
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 4 spsk smør
  • 2 tsk citronsaft
  • ½ sp revet ingefær (eller stødt)
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 3-4 røde peberfrugter
  • ca 3 dl fløde
  • ca 1½ dl mangochutney (den søde)
  • ca 1 sp sambal oelek
  • salt, groftkværnet peber
  • frisk koriander til pynt

Tilbehør:

  • resten af den søde mangochutney
  • ristede peanuts
  • blomkål/broccoli ris (eller almindelige, om du ønsker det)
  • grøn salat

Fremgangsmåde:

  1. Varm olien i en dyb pande på mellem varme. Sauter løg og hvidløg indtil de bliver bløde.
  2. Kom smør, citronsaft, ingefær, garam masala og kommen i.
  3. Rør rundt og lad blandingen stege i et minut.
  4. Tilsæt kylling stykkerne og steg dem med i nogle minutter.
  5. Hæld blandingen over i et ildfast fad.
  6. Rens og snit peberfrugterne i lange, tynde strimler og fordel dem over kyllingen.
  7. Pisk fløden så den bliver tyk, men ikke helt stiv. Smag den til med salt, peber, mangochutney og sambal oelek. Du må selv vurdere, hvor stærk den skal være.
  8. Hæld flødeblandingen over og sæt i ovnen ved 200 gr. varmluft i 20 – 30 minutter. Overfladen skal være gylden og fast.
  9. Server straks, da saucen ellers falder sammen og bliver tynd.

Arkiveret under:Aftensmad, LCHF (LowCarb HighFat)

Syltede valnødder i Cointreau og Yaconsirup

$
0
0

Idag har jeg lavet lower carb syltede valnødder med smag af appelsin og vanilje. Jeg bruger nødderne som det søde islæt i vinterens kålsalater eller som tilbehør til et stykke ost. Som sødning har jeg brugt yaconsirup og kokospalmesukker, som absolut ikke er så low carb som Sukrin, men som alligevel er et fornuftigt valg på grund af produkternes lave glykæmiske index (GI). GI er en faktor, som siger noget om fødevarernes umiddelbare effekt på blodsukkeret. Den er interessant, fordi nogle fødevarer kan have et lavt GI, selvom de har et højt kulhydratindhold – som yaconsirup.

Yacon sirup er kendt og elsket blandt LCHF´ere, dels pga dens dejlige smag, der minder lidt om mørk sirup eller karamel blandet med æblesmag og dels fordi den har et GI på 3 (hvor almindeligt honning har et GI på 87). De fleste planter lagrer deres kulhydrater som stivelse, mens yaconroden lagrer sine som fructo-oligosaccarider, der ikke optages af kroppen. Derfor det lave GI.

Kokospalmesukker er heller ikke et tosset valg, selvom det ikke er nær så low carb som yaconsirup. Det er et 100 % naturligt produkt med en blød og karamelagtig smag (som jeg er helt vild med) .Kokospalmesukker har et GI på ca 35. Almindeligt rørsukker har et GI på 65.

PS Yaconsirup er en smule dyrt – men du kan sagtens genbruge din sirupblanding, når valnødderne er spist.  Vi køber vores sirup i LCHF butikken :-)

Syltede valnødder i Cointreau og Yaconsirup-4Syltede valnødder i Cointreau og Yaconsirup

Ingredienser:

  • 300 g valnødder
  • ½ dl balsamicoeddike
  • 1 dl Cointreau (appelsinlikør – kan erstattes af Grand Marnier eller appelsinsaft )
  • 1½ dl yaconsirup
  • 6 sp kokospalmesukker
  • ½ ts vaniljepulver
  • revet skal af 2 økoappelsiner
  • ½-1 dl appelsinsaft

Fremgangsmåde:

  • Kom valnødder og vand i en gryde og lad nødderne koge i ca. 2 min.
  • Lad dem dryppe af i en sigte – kasser vandet.
  • Bring sirup, sukker og balsamico i kog i gryden.
  • Tilsæt valnødder, appelsinstrimler og vaniljepulver.
  • Bring blandingen i kog og kog den ved jævn varme i ca. 10 min.
  • Hæld de syltede valnødder med sirup i en skoldet glas og opbevar dem i køleskabet, hvor de kan holde sig i mange uger.
  • Inden servering kan det være en fordel at vende glasset på hovedet – så du får lidt af siruppen til at hænge ved valnødderne.

Syltede valnødder i Cointreau og Yaconsirup

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.


Arkiveret under:Low carb julegodter, Ost, Tilbehør

Spaghetti med Kødboller i Tomatsauce

$
0
0

Lady og Vagabonden kødboller med tomatsauce

»Nu er det nat, en vidunderlig natsom vi kalder Bella Notte ….”. Hvem husker ikke den søde scene i Lady og Vagabonden, hvor de to deler en portion spaghetti med kødboller i tomatsauce? Hvor de starter i hver sin ende af en meget lang spaghetti  - og ender i et kæmpe kys. Og hvor de triller den sidste kødbolle frem og tilbage mellem hinanden – fordi ingen af dem vil spise den fra den anden.

Dagens indlæg er dedikeret til min allerkæreste, som jeg mødte for præcis 30 år siden i det odenseanske natteliv. Han overlader stadig gerne den sidste kødbolle til mig, selvom han elsker sin spaghetti med kødboller i tomatsauce mere end noget andet. Det er da kærlighed <3. Når familien (= manden) trænger til en enkel pastaret, bruger jeg engang imellem (hvis det ikke skal være squash spaghetti) Miracle Noodles. De er  fremstillet af konjakrod og vand og indeholder kun 2 g kulhydrat per 100 g. Pastaen er lidt dyr, men til gengæld er det efter min mening også det nærmeste, som man kommer på “rigtig” pasta.

PS Lige nu får du 10% på Miracle Noodles  i LCHF butikken. Hvis du køber 10 pakker, koster de kun 186,30 kr (normalpris er 23 kr/ stk).

Miracle Noodles med Kødboller i Tomatsauce-4 Miracle Noodles med Kødboller i Tomatsauce-5

Opskriften er til ca 4 personer

  • 2 – 3 pakker Miracle Fettucine Noodles (eller almindelig spaghetti, hvis du ikke spiser LCHF)
  • revet gouda eller parmesan til gratinering
  • frisk rosmarin til pynt

Ingredienser til kødboller:

  • 500 g hakket oksekød
  • 1  ts løgpulver
  • 1 ts hvidløgspulver
  • revet skal og saft af ½ citron
  • 1 æg
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk citronpeber
  • 1 tsk groft salt

Ingredienser til tomatsauce:

  • 2 dåser flåede, hele tomater af en god kvalitet
  • 2 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 – 2 rosmarinkviste
  • 90 g smør
  • 4-6 sp koncentreret tomatpure
  • 2-3 sp  æblecidereddike
  • 2-3 ts Sukrin gold for at fremhæve tomatsmagen
  • salt, friskkværnet peber

Miracle Noodles med Kødboller i TomatsauceMiracle Noodles med Kødboller i Tomatsauce-3

Fremgangsmåde Miracle Noodles:

  • hæld dine Miracle Noodles ud i en sigte eller et dørslag (de lugter temmelig meget af fisk, men bare rolig – lugten forsvinder efter skylning og man kan IKKE smage den i nudlerne)
  • lad koldt vand løbe ned over i ca 5 minutter
  • herefter afdryppes de og tørres evt i et viskestykke (de er nemlig ikke så gode til at absorbere væske som almindelig pasta)

Fremgangsmåde kødboller:

  • rør kødet med de øvrige ingredienser (brug evt dine rene hænder, det er næsten det nemmeste) og lad blandingen hvile tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  • form herefter boller med en teske eller med iskugleske (det giver nogle flotte, helt runde boller) – til valnøddestørrelse. Der bliver 15-20 stk.
  • læg dem på en smurt lille bradepande og giv dem 10 minutter ved 200 gr varmluft.

Fremgangsmåde tomatsauce (kan evt laves dagen før):

  • tomater, smør, pillede løg i kvarte, rosmarinkvist og hvidløg koges i en gryde med låg i 1 – 1½ time. Det skal IKKE svitses først. Den lange kogetid gør, at smørsmagen trænger igennem og giver saucen en fantastisk smag.
  • fisk rosmarinkvistene op fra saucen. Blend med din stavblender og smag til med tomatpure, eddike, sukker, peber og salt.

Gratinering af retten:

  • hæld de afdryppede og tørrede Miracle Noodles i et ovnfast fad
  • fordel kødboller og tomatsauce over
  • drys rundhåndet med revet gouda eller parmesan
  • gratinér i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 20 minutter (indtil osten er smeltet og retten er boblende varm)

Inspiration til tomatsaucen har jeg fra Klidmoster.dk

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

Woodstock opbevaringskassen og Emma serveringsbakken på billederne er sponsoreret af Stelton.dk


Arkiveret under:Aftensmad, LCHF (LowCarb HighFat)

Macadamianødder i hvid chokolade med kokos, citron og cayenne

$
0
0

1

Engang for længe siden smagte jeg Summerbirds citronmandler med cayenne. De er overtrukket med hvid chokolade og de smager af citron sammen med et lille spicy twist fra cayennen. Den kombination har jeg aldrig glemt. De er velsmagende på en helt speciel måde - og heldigvis rimelig nemme at efterligne. Jeg har lavet dem med macadamianødder vendt i hvid chokolade og trillet i en blanding af fintrevet kokos, citronskal og cayenne. Meget enkelt, men ikke desto mindre rigtig godt.

Jeg elsker Summerbirds chokolader – så er det sagt. Jeg spiser dem ikke så tit, da de hverken er low carb eller noget som helst.Til gengæld er jeg sikker på, at de er ret så sunde for sjælen. Ihvertfald for min :-). Jeg har de sidste par år haft min lille chiffoniere fra Summerbird, hvor jeg hver dag i december åbner en skuffe og får et lille stykke nydelse. Uha, hvor var det godt. I år har jeg desværre været for sent ude, så chiffonieren er allerede udsolgt. I stedet for har jeg fået deres voksenjulekalender, som er fyldt med 2 stykker chokolade i hver låge, så der er mulighed for at dele med en (eller selv få dobbelt glæde). Det skal nu nok blive godt :-)

Macadamianødderi hvid chokolade med kokos, citron og cayenne-2Macadamianødderi hvid chokolade med kokos, citron og cayenne-5Macadamianødderi hvid chokolade med kokos, citron og cayenne-4

Ingredienser:

  • 36 macademianødder (eller en anden slags nødder – du kan bruge alle slags).
  • 100 g hvid chokolade af en god kvalitet
  • 2 ts kokosolie med smag
  • ca 100 g fintrevet kokosmel
  • revet skal af 1 økologisk citron
  • 1/4 ts cayennepeber

Fremgangsmåde:

  • Smelt chokoladen over vandbad og rør kokosolien i.
  • I en flad skål blandes revet kokosmel, citronskal og cayennepeber godt sammen.
  • Dyp nødderne i chokolade og vend dem i kokosblandingen.
  • Jeg kom 4 nødder i chokoladen ad gangen. Tog dem op med en konfektgaffel og lod dem falde ned i kokosblandingen, hvor de blev rystet rundt, indtil der var kokos over alt.
  • Lægges forsigtigt på bagepapir og kommes på glas eller dåse, når chokoladen er størknet.
  • smelt

Macadamianødderi hvid chokolade med kokos, citron og cayenne

Voksenjulekalenderen er sponsoreret af Summerbird.dk, men indlægget her er 100% udtryk for mine egne meninger. Vi skriver udelukkende om produkter, som vi selv kan stå inde for.

Termokande, termokrus, skål og bakke er sponsoreret af Stelton og er fra deres nye serie Emma.


Arkiveret under:Low carb julegodter, Sundt slik

Spicy peanutbutterspaghetti med squash og peberfrugt

$
0
0

Det er alt for lang tid siden, jeg sidst har postet her. Jeg har simpelthen ikke haft tid og overskud til at gøre det. Men det har heldigvis ændret sig! Da jeg er flyttet hjemmefra, har jeg desværre ikke haft min søsters kamera til at tage billeder med, men må nøjes med min smartphone. Så jeg håber I kan bære over med det ;). Retten her er lavet med fuldkorns spaghetti, da jeg ikke spiser LCHF ligesom Katrine og Kathe. Men du kan sagtens bruge squash spaghetti eller Miracle Noodles i stedet for.  Hvis du ligesom mig har en kæreste ( eller mand / familie) , som har brug laaaangt mere mad eller gerne vil have mere pasta, så kan du bare lave lidt ekstra pasta og sovs til vedkommende. Rigtig god fornøjelse :-)

Spicy peanutbutterspaghetti med squash og peberfrugt

Opskriften rækker til ca. 2 personer

Du kan udskifte pasta / squash delen med lige den slags, som du bedst kan lide – evt. LCHF pasta eller Miracle Noodles. Jeg har redigeret i opskriften, så man får en halv gang ekstra peanutbuttersovs ift., da jeg lavede den. Let’s face it, men kan aldrig få for meget sovs, vel?! ;)

Ingredienser:

  • ca 1 squash
  • ca 1/3 pakke fuldkornsspaghetti
  • 3 peberfrugter, skåret i strimler
  • 300 g kylling, stegt og skåret i små stykker
  • 3 forårsløg, fint hakket
  • salt, peber

Spicy peanubuttersovs:

  • 3 spsk peanutbutter
  • 3 spsk soy sauce
  • 1,5 spsk æblecidereddike
  • 1,5 tsk Worchestershire sauce (også kaldet English sauce)
  • 2-4 tsk stærk chilisauce efter smag

Fremgangsmåde:

  • Sæt vand over til spaghettien og kog den efter anvisningerne på pakken
  • Hvis kyllingen ikke er stegt, gøres det nu.
  • Herefter skal peberfrugterne og den lyse halvdel af forårsløgene  steges sammen på en pande. Den grønne del af forårsløgene gemmes og bruges senere.
  • Bland ingredienserne til saucen sammen i en skål og smag til med chili sauce.
  • Lav strimler til squashspaghetti ud af squashen med dit mandolinjern eller spiralizer (Jeg har desværre smidt mit sikkerhedsgreb væk, så jeg fik kun lavet nogle små korte stykker).
  • Du kan selvfølgelig altid bruge et almindeligt rivejern eller selv skære den i strimler.
  • Når spaghettien er kogt blandes den med stegt peberfrugt / forårsløg, kylling og sovsen.
  • Hak den grønne del af forårsløget, som du gemte og drys det over din færdige ret sammen med lidt salt og peber.
  • Velbekomme

-Nina

 

 

 


Arkiveret under:Aftensmad, LCHF (LowCarb HighFat)

Langtidsstegning – tips og tricks.

$
0
0

Langtidsstegning

Alt kød bliver bedre ved langtidsstegning. Så enkelt er det. Når du langtidssteger kød ved lave temperaturer ( = 60°), sker der det, at bindevævet i kødet langsomt bliver opløst mens du samtidig undgår af saften i kødet fordamper. Herved er du sikret flot og lyserødt kød, der både er mørt og som har masser af saft og kraft.

Kødets bindevæv opløses ved en kernetemperatur på 55°, mens saften først begynder at fordampe ved 65°. Så det handler om at lande kødets kernetemperatur midt imellem disse temperaturer – altså på omkring de 60°. Det gør du ved at holde ovnens temperatur på 60° – for så bliver kødet jo ikke varmere. Nederst i dette indlæg får du tre af vores opskrifter på langtidsstegte stege:

Fremgangsmåde ved langtidsstegning:

  • Du skal først sikre dig, at din ovn kan levere en stabil temperatur på 60° (det er nemlig ikke alle ovne, som kan det).
  • Tag gerne kødet ud af køleskabet, så det har stuetemperatur, når du går igang.
  • Alt kødet skal brunes først på en meget varm pande og herefter krydres med salt og peber.
  • Du kan med fordel salte kødet i god tid og lade det trække i køleskabet (i et par timer for bøffer og et døgn for stege). Det kaldes gourmetsaltning og binder væsken i kødet.
  • Der steges ved almindelig ovnvarme (altså ikke varmluft) og kødet placeres i en bradepande midt i ovnen. Oksekød ved en ovntemperatur på 60° – svinekød ved 100°.
  • Kødet behøver ikke at hvile sig efter stegning. Men hvis du skal bruge ovnen til noget andet, kan du tage det ud og pakke det ind i stanniol og et håndklæde. Så kan det holde sig varmt i 1 times tid.

Brug altid stegetermometer, så du kan sikre dig, at kødets får den rette temperatur.

Stegetider og -temperaturer:

  • Grove udskæringer af kalv eller okse som skank, bov eller cuvette steges vted 60°  minimum 12 timer og gerne op til 24 timer (selvom kernetemperatur på 60°  er opnået inden de 24 timer er gået). Afprøvet lørdag med en bov, som fik 24 timer i ovnen med lyserødt, saftigt og kød, der kunne “tygges med øjenbrynene”  som resultat.
  • Mørt kød, som f.eks. oksefilet steges ved 80° i 6-8 timer indtil en kernetemperatur på 60°  er opnået .
  • Meget mørt kød som f.eks. oksemørbrad steges ved 100°- 125°, indtil kødtemperaturen er 60°.
  • Engelsk bøf (eller andre bøffer af skært oksekød) krydres og brunes på meget varm pande (gerne en grillpande) i ca 1 minut på hver side og steger færdig i ovnen ved 60°  på en rist eller i en bradepande  i 1-3 timer. Jeg afprøvede dette i fredags med 8 højrebsbøffer – og det virker.
  • Hakkebøffer brunes og steges på samme vis ved 65° i 1-3 timer.
  • Lammekøller- eller bove samt skinkestege steges ved 60° i ca 24 timer.
  • Svinemørbrad skal stege i ca 1 time ved 100°.
  • Flæskesteg steges ved 100°, indtil kernetemperaturen er 60°. Herefter grilles sværene sprøde.
  • Kyllings kernetemperatur skal over 70° (måles ved låret med et stegetermometer) for at eventuelle salmonellabakterier er dræbt. Den skal derfor steges ved 90° indtil kødet har en temperatur på 81°. En hel kylling (delt i 2 halve) skal stege i ca 6 timer ved 90 °.

Hvad med bakterierne?

Når du bruner kødet let ved høj temperatur, dræbes mikrofloraen på overfladen.Hvis din steg herefter har været oppe på 60 grader i 5- 20 timer ( målt m. termometer i centrum af stegen), bør der ikke være problemer med bakterier. Dette gælder ikke for fjerkræ, der skal have en temperatur på over 81° (kilde: Susanne Knøchel, professor i mikrobiologisk fødevaresikkerhed ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet)

Flæskesteg med sprøde svær: 

Langtidsstegt flæskesteg/ svinekam

  • Stegetiden afhænger helt af stegens størrelse. Men sæt den bare ind, så snart du er stået op om morgenen
  • Kom salt, peber og evt laurbærblade ned mellem de enkelte svær. Helt ned til fedtet.
  • Læg stegen på en rist i en lille bradepande, så sværen ligger så lige som muligt.
  • Læg sammen-krøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen, hvor den er tyndest, for at få sværen til at ligge helt vandret.
  • Hæld ½ l vand i bradepanden og steg ved 100° til den har en kernetemperatur på 60°
  • Du kan også skrue ovntemperaturen ned til 60°, når stegen har en kernetemperatur på 55°. Så kan den stå og hygge sig indil den skal grilles.
  • Herefter grilles flæskestegen i ca 20 minutter, indtil sværene bliver sprøde.
  • 65° er den perfekte kernetemperatur for en flæskesteg. Velbekomme.

Rosa oksefilet, forsaltet

Langtidsstegt oksefilet

Gammeldags oksesteg stegt med pilsner i Römertopf

Langtidsstegt oksesteg

Lammekølle med hvidløg og krydderurter

Langtidsstegt lammekølle

Jeg har fundet mange af oplysningerne om langtidsstegning her:

 

 


Arkiveret under:Aftensmad, Artikler, Top 3
Viewing all 441 articles
Browse latest View live