I mange år har jeg spist sundt og varieret og har derfor ikke taget nogle former for kosttilskud. Efter at vi er begyndt at spise LCHF, er jeg begyndt at interessere mig mere for det gode fedt. Da jeg for nogen tid siden skrev et blogindlæg om emnet, blev jeg en del klogere på omega-3 fedtsyrer. De har for det første mange vigtige funktioner i vores hjerte-kredsløb, hjerne og led. Desuden ændrer de forholdet mellem godt og dårligt kolesterol i en positiv retning (Kilder:netdoktor.dk, Foodmatters.dk).
For de fleste af os er det svært at få nok omega-3 fedtsyrer via kosten. Du skal nemlig spise min. 200 g fed fisk (laks, sild, makrel, hellefisk)/ uge. Selvom vi er glade for fed fisk, er det ikke hver dag, vi spiser det. Derfor har Katrine og jeg nu besluttet os for at tage et tilskud af omega-3 på de dage, hvor vi ikke spiser fed fisk. Gennem research på nettet har vi læst os frem til, at en del fiskeolie giver fiskebøvser (puha) og nogle bliver nemt harske. Andre er tilsat alt muligt syntetisk. Slutteligt har vi besluttet os for fiskeolien fra Nordic Naturals, som er lavet på 100% ren torskeolie. Den smager af citron og giver IKKE fiskebøvser. Vi fik hver en flaske med posten igår – og jeg har smagt den for første gang idag.Den smager fint af citron, som lovet. Og ingen fiskebøvser efterfølgende ;-)
Og nu til noget helt andet. Til dig, som måske gerne vil prøve kræfter med æggefaste, har jeg lavet et forslag til en 5 dages madplan. Den giver en smule variation i måltiderne, hvilket kan være en udfordring, når du kun må spise æg, fedt og ost.
Æggefaste – madplan til 5 dage.
Dag 1:
- Morgen: LCHF kaffe
- Frokost: Osteomelet
- Aften: Fettucine med gorgonzolasauce
Dag 2:
- Morgen: 2 pandekager med ost og 2 pandekager med Sukrin og lime
- Frokost: Æggesalat med karry og krydderurter
- Aften: Osteomelet med brie
Dag 3:
- Morgen: 2 spejlæg stegt på begge sider med 1 skive god ost imellem. Husk salt og masser af krydderurter.
- Frokost: Osteomelet
- Aften: Fettucine med gorgonzolasauce
Dag 4:
- Morgen: LCHF kaffe
- Frokost: Osteomelet
- Aften: Cremet bouillonsuppe og Fettucine med gorgonzolasauce
Dag 5:
- Morgen: 2 stk smilende æg med mayo og karse.
- Frokost og aften: 1 ostebolle og 2 pandekager med Sukrin og lime
Alle dage ca 1 dl æggemælk til min kaffe og te. Ca hver anden dag har jeg drukket 1 -2 Pepsi Max (og det var i sandhed MAX nydelse)
Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHFbutikken, der giver os kommission, hvis du køber noget i deres webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for.
Arkiveret under:Æggefaste
