Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Burgersalat med ægte burgerdressing

$
0
0

Inspireret af dagens indlæg hos Madbanditten blev torsdag aften i mit køkken pludselig ganske fornøjelig. Nogen i det store udland har nemlig fundet på at lave en Big Mac salat – opkaldt efter en af burgerne på en kendt burgerrestaurant. Jeg er sikker på, at den bliver et lige så stort hit som cheeseburgersuppen.

Burgersalat med ægte burgerdressing Burgersalat med ægte burgerdressingSalaten indeholder alle ingredienserne fra en bacon/cheeseburger – lige bortset fra brødet. Således er den både ganske børnevenlig og low carb. Jeg har valgt at lave min burgersalat med meget fintsnittet hvidkål, da der ikke er hverken særlig mange fibre eller vitaminer i iceberg.  Dressingen er efter sigende den ægte Big Mac dressing, som jeg har gjort low carb.

PS Det blev en torsdagsmiddag, som min kulhydratspisende mand gav 5 store stjerner ∗∗∗∗∗

Ingredienser til 4 – 6 personer

  • ca 50 g stegte (svarer ca til 100 g rå) bacontern (gerne en god kvalitet – det kan godt smages)
  • 1 spidskål (eller iceberg)
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 sp olivenolie til stegning
  • 1 ts løgpulver
  • 1 ts hvidløgspulver
  • 1 ts salt
  • ½ squash i korte juliennestrimler
  • 10 cherrytomater i kvarte
  • 2 hakkede, syltede drueagurker (sukkerfri)
  • lidt syltede, hakkede rødløg
  • 50 g revet cheddar
  • friskkværnet peber
  • feldsalat til pynt

Ingredienser til ægte burgerdressing

  • 1 dl cremefraiche eller mayonnaise
  • ½ dl mayonnaise
  • 2 sp sennep
  • 2 finthakkede, syltede drueagurker (sukkerfri)
  • 1 ts æblecidereddike
  • ½ fed finthakket hvidløg
  • 1 ts paprika
  • 1-2 sp ∗Sukrin Gold
  • Evt vand til fortynding

Fremgangsmåde

  1. Bland ingredienserne til dressingen og smag den til, så den passer til dine smagsløg. Fortynd den med vand, hvis du synes, at den er for tyk.
  2. Skær bacon i tern og steg det sprødt på en varm pande
  3. Mens det steger, kan du skære spidskålet fint med en ∗kålskærer eller med en skarp kniv (det er vigtigt, at det er meget fintsnittet – ellers er det ikke så lækkert)
  4. Læg det i et stort salatfad og bland dressingen i.
  5. Skær drueagurkerne i små tern og cherrytomaterne i kvarte. Kom dem i salaten.
  6. Nu er dit bacon ved at være færdigt. Tag det op og læg det på fedtsugende papir
  7. Steg oksekødet i olivenolien (eller brug baconfedt)
  8. Krydr det med løg- og hvidløgspulver
  9. Sluk for varmen, når kødet er stegt færdigt og riv cheddarosten over.
  10. Fordel det varme, stegte oksekød over spidskålen
  11. Drys nu stegte bacontern og squash, snittet i korte strimler (med en ∗julienneskærer) samt feldsalat over
  12. Kværn peber over salaten og servér straks
  13. Salaten kan godt gemmes til næste dag, hvis du fjerner feldsalaten (den bliver nemlig slatten).

Burgersalat med ægte burgerdressing

∗ Læs mere om vores kålskærer og andre køkkenmaskiner – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

Læs mere om, hvilke produkter vi bruger i vores LCHF  køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

Inspiration til Big Mac dressingen har jeg fra Erdusulten.dk

 


Arkiveret under:Aftensmad, Frokost, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri, Salater

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles