Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Kanelsnegle- og mazarinmuffins uden sukker og gluten

$
0
0

I de gode gamle sukkerdage bagte jeg flere gange om ugen. Det var både brød og kager – og familien havde sine favoritter. Det var noget så enkelt som kanelsnegle og en mazarinkage.

Idag bager jeg sjældent, men når det sker, prøver jeg at genskabe smagsoplevelserne fra dengang. For et års tid siden lykkedes jeg ganske godt med disse muffins. De vil helt sikkert vil give dig fornemmelsen af at spise en saftig kanelsnegl eller et stykke mazarinkage. Derfor – og fordi det er familiefavoritterne – har jeg fundet de 2 opskrifter frem fra bloggens arkiver.

Jeg har fundet min inspiration hos MinPaleoVerden og MineBedsteLCHFopskrifter

kanelsnegle-muffins-uden-sukker-og-gluten-3lchf-mazarin-muffins

Reklame: Dissee opskrifter indeholder affiliate links, hvilket betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget via linket. Prisen er altid den samme for dig. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for. Læs evt mere om reglerne for skjult reklame hos Forbrugerombudsmanden.dk

Ingredienser til 12 store kanelsneglemuffins

  • 6 æg
  • 1 ½  dl fløde
  • 200 g smeltet smør
  • 1 ½ dl = 75 g Sukrin Gold
  • 1 ½ dl = 90 g kokosfibermel
  • 1 ½ dl = 60 g IKKE affedtet mandelmel (laves i minihakker af hele mandler med skal – men kan også købes færdiglavet)
  • 1 ½ ts bagepulver

Kanelremonce

  • 50 g smeltet smør som røres med
  • 50 g Sukrin Gold og
  • 2 sp kanel
  • evt ½-1 ts kardemomme

Glasur og pynt

  • 100 g 80 % chokolade smeltet sammen med
  • 50 g smør
  • evt ekstra Sukrin melis for en sødere glasur
  • pynt af hakkede mandler eller mandelsplitter og
  • kanel-sukrin (kanelsukker lavet af kanel og sukrin)

kanelsnegle-muffins-uden-sukker-og-gluten

Fremgangsmåde til kanelsneglemuffins

  • Tænd ovnen på 175 ° (IKKE varmluft, da kagerne så bliver for tørre)
  • Smelt smørret og lad det afkøle lidt.
  • Pisk æg, fløde og smeltet smør sammen
  • Lav mandelmel i din minihakker af mandlerne (eller køb noget færdiglavet IKKE affedtet mandelmel)
  • Tilsæt mandelmel, kokosfiber, bagepulver, Sukrin Gold og pisk det godt sammen
  • Halvdel af dejen fordeles i 12 muffinsforme (jeg brugte mine siliconeforme fra HWL)
  • Læg 1 ts af kanelremoncen i hver muffin og fordel resten af dejen i den 12 forme
  • Top med ca 1 ts remonce i hver (du fordeler bare resten) og tryk den lidt ned i dejen
  • Bages 20- 25 minutter midt i ovnen ved 175 °
  • Mærk med et lille træspyd eller en træ tandstik i en kage, om den er gennembagt, inden du tager dem ud.
  • På de afkølede kager smører du chokoladeglasur
  • Pynt med hakkede mandler eller mandelsplitter og et drys kanel-sukrin.

Ingredienser til 12 store mazarinmuffins (eller 1 springform på 22 cm):

  • 6 æg
  • 1 ½  dl fløde (eller creme fraiche 38 % – jeg brugte ca ½ af hver, da jeg ikke havde så meget fløde)
  • 200 g smeltet smør
  • 1 ½ dl = 75 g Sukrin Gold
  • 1 ½ dl = 90 g kokosfibermel
  • 1 ½ dl = 60 g IKKE affedtet mandelmel (laves i minihakker af hele mandler med skal – men kan også købes færdiglavet)
  • 1 ½ ts bagepulver
  • 1 ½ sp mandelessens

Pynt:

  • ca 75 g 80 % chokolade
  • hakkede mandler eller mandelsplitter
  • hakkede grønne pistacienødder

lchf-mazarin-muffins

Fremgangsmåde til mazarinmuffins

  • Tænd ovnen på 175 ° (IKKE varmluft)
  • Smelt smørret og lad det afkøle lidt.
  • Pisk æg, fløde og smeltet smør sammen
  • Lav mandelmel i din minihakker af mandlerne (eller køb noget færdiglavet IKKE affedtet mandelmel)
  • Tilsæt mandelessens, mandelmel, kokosfiber, bagepulver, Sukrin Gold og pisk det godt sammen
  • Fordeles i 12 muffinsforme, som hver skal fyldes 3/4 (jeg brugte mine siliconeforme fra HWL)
  • Bages 20- 25 minutter midt i ovnen ved 175 °
  • Du kan også vælge at bage 1 stor kage i en springform på ca 22 cm. Denne skal bages i ca 45 minutter.
  • Mærk med et lille træspyd eller en træ tandstik i kagen, om den er gennembagt, inden du tagaer den ud.
  • Mens kagerne stadig er varme, lægger du et stykke 70% chokolade på hver muffin. Det smelter hurtigt og kan derefter fordeles med en kniv eller teske.
  • Pynt med hakkede mandler eller mandelsplitter.

Muffins uden sukker og gluten

Næringsindhold/ 1 kanelsneglemuffin:

  • Kalorier: 290
  • Protein: 6,7 g
  • Kulhydrat: 5,5 g (heraf kostfibre: 3,1 g)
  • Fedt: 26 g ( 83 E%)

Næringsindhold/ 1 mazarinmuffin:

  • Kalorier: 290
  • Protein: 6,7 g
  • Kulhydrat: 5,5 g
  • Kostfibre: 3,1 g
  • Fedt: 26 g ( 83 E%)

 


Arkiveret under:Husker du?, Kager, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles