// Indlægget indeholder affiliatelinks //
Jeg har faktisk aldrig været tilhænger af proteinpulver – men har efterhånden set det brugt så mange steder, at jeg nu har valgt at forsøge lykken. Jeg ved, at Xenia fra Hjemmehosxenia.dk er glad for at bruge det i sit bagværk – og mange tilføjer det til smoothies, så de mætter bedre.
Senest har jeg set proteinpulver anvendt i nogle af opskrifterne i Frk. Skrumps nye “10 ugers boostkur”, som jeg har besluttet mig for at følge i 10 uger. Dette betyder lidt flere kulhydrater i min daglige kost – jeg tænker, at jeg går fra moderat til liberal LCHF.
Det betyder også, at jeg for første gang skal bruge proteinpulver i min morgenshake. Formålet er at få mere mæthed for færre kalorier. Og jeg tør godt afsløre, at den smager skønt og mætter godt.
Boostkurens dage veksler mellem boost (800 kcal), basis (1400 kcal) og fridage. Der er 8 uger med 4 boost, 2 basis og 1 fridag. De sidste 2 uger er rene basisuger. Ideen er, at det skiftende kalorieindtag vil booste et vægttæb.
Jeg og min vægt trænger i den grad til et boost og vi er gået igang idag. Der kommer en update og en anmeldelse af bogen om 1-2 uger. Dagens opskrift er beregnet til morgenmad eller frokost på en boostdag. Man har 200 kcal til disse 2 måltider og 400 kcal til aftensmaden.
Uden proteinpulver ingen boostkur, så jeg investerede jeg i 3 varianter af Bodylabs Whey 100, nemlig en vanilje, en jordbær deluxe samt en chokolade/hasselnød (som er på tilbud lige nu). Hvis du vil vide mere om anvendelse af proteinpulver i forbindelse med vægttab, vil jeg anbefale denne artikel fra Bodylab.
Bærshake med proteiner
Ingredienser
Fremgangsmåde
Opskriften er med inspiration fra “Frk. Skrump 10 ugers boostkur” af Majbritt Engell og Alice Hartvig.
Næringsindhold i 1 portion (100 ml)
- Kalorier: 214 (89)
- Protein: 31 g (13 g)
- Kulhydrat: 7,4 g (3,1 g)
- Fedt: 6,5 g (2,7 g)
Reklame: Dette indlæg indeholder affiliate links, hvilket betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget via linket. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for. Læs evt mere om reglerne for skjult reklame hos Forbrugerombudsmanden.dk
Arkiveret under:Drikkevarer, Frokost, Hurtigt & nemt, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri, Mellemmåltider, Morgenmad
