Det er ofte de enkle retter, der giver os de bedste smagsoplevelser. En god salat kan sagtens bestå af ganske få ingredienser – når blot dressingen er i orden. En velsmagende dressing kan nemlig hæve niveauet på den simpleste salat.
Ingredienserne til dagens salat er få og enkle: grøn salat, rødløg, lidt bacon og ost. Du kan skrue op eller ned for mængden af bacon og ost afhængig af, om salaten skal serveres som tilbehør, eller den skal udgøre et måltid i sig selv.
Vi spiste salaten som tilbehør til et par gode grillpølser, så jeg brugte bacon i en relativ beskeden mængde som krydderi på salaten.Dressingen er en klassisk sennepsvinaigrette, som er blendet med en bagte hvidløgsfed. Når du bager hvidløg, bliver hvidløgssmagen mindre gennemtrængende og løget får en dejlig sødme. Det er den bedste dressing, som jeg har smagt i meget lang tid.
Jeg laver altid en stor portion vinaigrette, som jeg gemmer i køleskabet, hvor den sagtens kan holde sig i 2 – 3 uger. Dressingen passer til de fleste salater og kan desuden bruges som en kold sauce til f.eks. en laksefilet.
Inspiration til salaten har jeg fundet i Jane Faerbers “LCHF året rundt” og til dressingen i Mette Løvboms “SalatTøsen, salater hele året rundt”.
Bacon & cheese salat
Ingredienser
Fremgangsmåde
Vinaigrette med bagte hvidløg
Ingredienser![Vinaigrettedressing med bagte hvidløg]()
- 1 helt hvidløg
- 1 1/2 dl olivenolie
- 1/2 dl æblecidereddike
- 1 sp dijonsennep
- 1 sp Fibersirup Gold eller anden sødning
- evt vand til fortynding (jeg brugte ca 1/2 dl)
- evt 1 knivspids Xanthangum (naturlig emulgator som gør, at vinaigretten ikke skiller)
- 1/2 ts salt
- friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skær toppen af det hele hvidløg
- Pensl med olivenolie og bag det i et lille ildfast fad ved 200 ° (almindelig varme) i ca 20 minutter.
- Når det er afkølet, piller du de enkelte fed ud af hvidløget (gøres nemt med en pillekniv)
- Kom olivenolie, eddike, sennep og hvidløg i en kande og blend det med en stavblender
- Tilsæt evt Xanthangum (kun en lille bitte smule) for at få en mere sammenhængende vinaigrette (kan undværes, så skal den bare rystes inden brug)
- Smag til med sødning, salt og peber
- Fortynd med vand, hvis du synes at vinaigretten er for tyk
- Hældes på glas og opbevares i køleskabet.
Arkiveret under:LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri, Salater, Tilbehør
