Forleden havde vi en opskrift på cookies og idag er der brownies her på bloggen. Er de da gået helt amok i sukker, derovre i Odense?
Det er vi bestemt ikke – men vi er heller ikke så fanatiske i vores LCHF, som vi var engang. Pigerne spiser overvejende low carb og jeg kører stadig den liberale linje i forhold til LCHF. Indimellem laver vi opskrifter med sukker – men ikke for store portioner, for der skal helst ikke være rester.
Idag har jeg bagt disse skønne brownies til vores børn og svigerbørn, der kommer hjem og spiser imorgen. Vi skal have dem til en hjemmelavet vaniljeis.
Denne brownieopskrift har jeg fundet hos Cocoandme.com. Kagen er dejlig fudgy og den er fyldt med gode nødder. Den har dobbelt op på chokoladefronten, da der både er chokolade og kakaopulver i.
Vidste du iøvrigt, at den første brownieopskrift blev udgivet i 1896 af Fannie Merrit Farmer. Man mener, at brownien opstod, fordi en kok glemte at komme bagepulver i dejen. Alle de første brownieopskrifter indeholdt nødder.Jeg vil anbefale, at du bager kagen dagen før, den skal spises. Brownies har altid godt af at hvile sig en nats tid. Hvis du har karakterstyrke til det, kan du gemme dine brownies i 2-3 uger i køleskabet. De smager bedst, når de har stuetemperatur, så tag dem gerne ud af køleskabet i nogle timer før servering.
Luksus Brownies med nødder
Ingredienser
Fremgangsmåde
Arkiveret under:Chokolade, Kager, Warning: indeholder sukker, gluten eller anden form for stivelse
