Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Blomkålsfritter

$
0
0

Blomkålsfritter-4-2Blomkålsfritter-2-2

Disse blomkålsfritter er sprøde som rigtige fritter og de smager skønt. Server dem gerne med en ægte bearnaise – så er du sikker på succes. Jeg kan ingenlunde tage æren for opskriften, som jeg har fundet inspiration til ovre hos Rikke, der har bloggen Mine Bedste LCHF opskrifter.

Det er en smule omstændeligt at lave blomkålsfritterne, men det er det hele værd, synes jeg. Fritterne tåler opvarmning dagen efter uden at blive superbløde – så lav endelig en stor portion, når du er igang.

Ingredienser til  4 personer (=1 bageplade):

  • 1 blomkålshoved (ca ½ kg)
  • 75 g revet gouda
  • 75 g revet cheddar
  • 4 æg delt i hvider og blommer
  • 1 dl Pofiber
  • 1 ts salt
  • ½ ts citronpeber
  • ½ ts hvidløgspulver
  • 1 ts løgpulver
  • til drys: pommes frites krydderi – eller hvad du har lyst til

Fremgangsmåde:

  • Kog det hele blomkålshoved i rigeligt med vand, indtil det er helt mørt. Det varer 15 – 20 minutter.
  • Hæld det over i et dørslag og lad det dryppe af.
  • Herefter tager du det i et rent viskestykke og presser så meget vand ud af blomkålet som muligt. Jeg fik presset 160 ml vand ud af mit blomkål (vægten faldt fra 578 g til 418 g).

Blomkålsfritter

  • Pisk først hviderne helt stive (gøres først, da det kræver helt rene piskeris for at hviderne kan blive stive)
  • Hak derefter osten til fin ostekrymmel i en minihakker.
  • Kom blomkål, pofiber, æggeblommer, ost og krydderier i en anden skål.
  • Pisk det sammen med din elpisker (pas på, det kan godt sprøjte lidt)
  • Vend så de stiftpiskede æggehvider i.
  • Nu kommer du blomkålsmassen  i en sprøjtepose med en stor stjernetip.

Blomkålsfritter-3

  • Sæt blomkålsfritterne på en bageplade med bagepapir (de skal stå lidt tæt for at kunne være der allesammen
  • Drys fritterne med dit yndlingskrydderi
  • Bag dem på midterste rille ved 180 ° varmluft i  ca 30 minutter (de skal være gyldenbrune, så er de færdige)
  • Serveres straks

Blomkålsfritter-5

Næringsberegning 1 person (200 g):

  • Kalorier: 275
  • Proteiner: 20 g
  • Kulhydrat: 8,3 g ( netto 1,6 g)
  • Fedt: 19 g (E% 60)

Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHFbutikken der giver os kommission, hvis du køber noget i deres webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for.


Arkiveret under:LCHF (Low Carb High Fat), Striks LCHF, Tilbehør

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441