Forleden lagde jeg denne status op på min Facebook:
Det her er den vildeste service, jeg nogensinde har oplevet i forbindelse med en nethandel. Jeg bestiller en større omgang af mine yndlings mirakel/melaminsvampe mm på nettet kl 17 IDAG og betaler med MobilePay. Kl 18 ringer den unge mand fra firmaet og spørger, om jeg er hjemme i aften. “Ja”, svarer jeg. “Så har du dine svampe + lidt ekstra vareprøver om ½ time. Vi har lige en fragtmand, der skal ind til byen alligevel”. Det kan man da kalde for hurtig levering :-)
Dette indlæg om mirakelsvampe er IKKE sponsoreret. Det er udelukkende udtryk for min egen begejstring for disse små og meget billige svampe, som er lavet af melamin og koster under 2 kr/ stk. Jeg bruger dem i stedet for almindelige skuresvampe – og bonus er, at de fjerner næsten alt uden problemer. Fastbrændte madrester, tuschstreger og andet genstridigt skidt. Svampene virker ved ligesom at slibe skidtet væk. De slides rimelig hurtigt op ved brug, skrumper ind og forsvinder
Idag rensede jeg med en svamp + rent vand (og intet andet) bordpladen til vores grill, som har stået ude hele vinteren. Jeg håber, at du kan forskellen på før og efter. Til ære for indlægget her, brugte jeg også lige en svamp på terrassens gelænder, der har en del algebelægninger efter vinteren. Det var lige så effektivt, men kan dog ikke anbefales, da træet river svampen i stykker.
Svampene har jeg købt hos Mirakelsvampe.dk og manden, der stod for den lynhurtige levering er Daniel. Han vil gerne sponsorere 10 x 20 stk mirakelsvampe, altså 200 svampe fordelt til 10 personer. Mirakelsvampe.dk sælger nemlig 4 forskellige slags svampe, som hver person så modtager 5 stk af hver (20 svampe pr. person). Det eneste, som Daniel ønsker til gengæld er, at vinderne anmelder svampene på Trustpilot, når de har prøvet dem.
PS Deres mikrofiberklude, som ses på øverste billede er også super gode. De er kraftigere end de gængse mikrofiberklude og koster under 4 kr/ stk.
Her er, hvad Mirakelsvampe.dk skriver om svampene: Svampen bruges kun med vand og der skal IKKE bruges nogen former for rengøringsmidler
Brugsvejledning: Mirakelsvampen anvendes let fugtet med vand, det er den hvide del af svampen som er melamin siden med de gode egenskaber, på den blå/hvide svamp kan den blå side af svampen bruges til at tørre efter med. Du fugter altså blot melaminsvampen med lidt vand, og gnider på den ønskede overflade. Der skal ikke trykkes hårdt, for at rengøre og fjerne genstridige pletter. Men du skal passe på, svampen kan fjerne mere end blot det man ønsker. Test eventuelt svampens effekt på et ugenert sted. Melaminsvampen skylles i rent vand og det snavsede vand kan nemt trykkes (ikke vride) ud af melaminsvampen, da materialet svampen er lavet af (melamin) er meget porøst.
Anvendelse i boligen: Uanset hvilken af vores svampe du anvender er de perfekte til alle glatte overflader som f.eks bordplader, køleskab, gulve, døre, vindueskarme, badeværelse/toilet, håndvask, spabad, fodpaner, skabslåger, plastdele, plastlister og glat pvc generelt.
Andre anvendelsesområder: Bilglas og interiør (ikke lakerede overflader), motorcykel, autocamper, båd, campingvogn mv. Svampen kan bruges gentagne gange, og ved brug slides svampen rimeligt hurtigt op, hvorefter den til sidst skrumper ind og forsvinder og kan smides ud.
Individuel produkt forklaring til de 4 forskellige svampe:
- Den helt hvide svamp bruges til alle glatte overflader i bil, bolig osv men den er rimelig porøs, da den ikke har nogen limning i midten, som de andre slags. Denne svamp var den første vi producerede og distribuerede i Danmark og stadigvæk den bedst sælgende svamp.
- Den blå/hvide svamp kan det samme som den hvide, dog er den lidt stærkere da den har 1 limning i midten. Den blå side bruges til normal rengøring/aftørring efter man har brugt den hvide side, eller til generel rengøring/aftøring.
- Den blå/hvide sandwich svamp med blåt pu skum i midten er den stærkeste svamp, da den har 2 limninger i midten og kan bruges til stort set alle glatte overflader.
- Den hvide svamp med hård blå fiber på toppen er vores bud på en køkken/bad/toilet universal skuresvamp som dem man kender fra supermarkedet, bare meget bedre. Den hvide melamin side bruges til pletfjerning og det almindeligt snavsede. Den blå kraftige fiber nylon bruges til det fastsiddende eller kantede/skarpe som nemt kan ødeligge den hvide side af svampen.
Og nu til vores lille give away:
Hvis du har lyst til at vinde 20 stk mirakelsvampe, skal du lægge en kommentar ovre på Facebook (eller her, hvis du ikke har FB), hvor du skriver din mailadresse.
Vi udtrækker de 10 vindere på søndag den 19/4 kl 20.00.
Selve indlægget er IKKE sponsoreret, men Mirakelsvampe.dk har sponsoreret svampene til give away´en.
Arkiveret under:Anmeldelser, DIY, Give away
