Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Vind “Plan B – de hurtige retter” fra Sense

$
0
0

Jeg har modtaget 3 bøger fra Suzy Wengel med titlen “Plan B – de hurtige retter”, som jeg vil give videre til 3 af jer læsere.

For et par uger siden skrev jeg om kostprogrammet Sense, som er en metode til vægttab, hvor du ikke skal veje din mad og/ eller tælle kalorier. Det handler om at spise med fornuften. Du bruger dine hænder som måleredskab og spiser 3 hovedmåltider om dagen, som i grove træk ser således ud:

  • Håndfuld 1 og evt 2 er grøntsager
  • Håndfuld 3 er protein
  • Håndfuld 4 er stivelse og/ eller frugt – men kan erstattes af grøntsager eller  ½ protein/ ½ grøntsager 
  • Desuden 1-3 sp fedtstof/ måltid

Den eneste regel i Sense er, at du til to ud af de tre måltider spiser grønt, protein og fedt i en mængde som mætter i 5-6 timer. Det sidste måltid må godt afvige – så længe det ikke giver mere end 500-600 kcal.

Jeg bruger selv metoden i hverdagen – som regel til frokost og aftensmad – og det giver mig en god fornemmelse af, hvor meget, jeg kan fylde på min tallerken.

Sense - slank med fornuftSense - slank med fornuft

Suzy Wengel, som har opfundet metoden (og selv tabt sig 40 kg) har sammen med Ida Holm skrevet sin opskriftbog nr 2. Den hedder “Mad med hjerte og fornuft” – Plan B – de hurtige retter. Plan A er alle vores daglige måltider, som vi tilbereder fra bunden. Plan B bruger du, når du har travlt og det skal gå lidt stærkt – eller på dage, hvor du ikke lige har energi til en masse køkkenarbejde.Alle retter i bogen kræver kun 5 – 15 minutters tilberedning.

Bogen indeholder 115 flot illustrerede sider. En masse low carb opskrifter, der er lette at gå til – og hvor de fleste også kan passes ind i en LCHF livsstil.

  • Kort introduktion til Sense
  • Hak og servér
  • Kort, effektiv arbejdstid
  • Ovnen klarer resten
  • Forslag til ugeplan

Suzy Wengel har været så sød at sponsorere 3 bøger til vores give away. For at deltage skal du kort beskrive din favorit fast food (altså af den sunde slags) i kommentarfeltet – helst ovre på Facebook eller her, hvis du ikke har Facebook.

Vi trækker 3 vindere på søndag den 24/1 kl 20.00


Arkiveret under:Give away

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles