Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Bagt sellerimos med bacon/porremix

$
0
0

Jeg skal være ærlig og tilstå, at knoldselleri aldrig har hørt til mine yndlingsgrøntsager. Faktisk har den ligget helt nederst på listen. Som barn kunne jeg ikke udholde, når min mor lavede boller i selleri. Idag har jeg det sådan med mad, at jeg ikke helt kan acceptere, hvis der er noget, som jeg ikke bryder mig om. Jeg tænker, at det må da kunne tilberedes på en måde, så det kommer til at smage godt.

Jeg kan rigtig godt lide rå knoldselleri – f.eks. i en æble/selleriråkost – og jeg har læst meget godt om sellerifritter (har dog aldrig lavet dem selv). Idag skulle manden have kartoffelmos, så det blev til en bagt sellerimos til mig. Den var altså ikke så tosset endda. Bacon/porremix´en var vi fælles om.IMG_7109SellerimosJeg har brugt citron og løgpulver som smagsgiver. Jeg har rørt de kogte selleri med hytteost og æg for at få fedtindholdet  og proteinindholdet (se næringsindhold efter opskriften). For at spare lidt på kalorierne har jeg blandet bacon med røget skinke. Det samlede kalorieindhold for 1 person er 452, heraf ca 15 g kulhydrat og 33 g protein.

Ingredienser til sellerimos til 4 personer

  • 2 knoldselleri (ialt 800 g)
  • 2 m/l æg (eller 3 s/m)
  • 200 g hytteost
  • saft fra 1 citron
  • 2 håndfuld3 persille
  • 2 ts salt
  • 2-3 ts løgpulver
  • friskkværnet peber
  • 20 g smør
  • 15 g revet parmesan

Fremgangsmåde

  1. Skræl dine selleri og skær dem i grove tern
  2. Kog dem møre i en gryde med vand (som ikke behøver at dække) – og UDEN salt (ellers kan de ikke koge ud). De skal koge i ca 20 minutter
  3. Hæld vandet fra og damp dem så tørre, som det er muligt. Du tager låget af gryden og lader dem dampe ved lav varme. Hold øje
  4. Skyl og hak persillen
  5. Pisk eller blend selleri med æg og hytteost (jeg brugte min håndmikser)
  6. Rør hakket persille i sammen med citronsaft, salt og peber (gem lidt persille til pynt)
  7. Fordel et par smørklatter på toppen sammen med revet parmesan
  8. Bages i ovnen ved 225 ° (almindelig varme) i ca ½ time. Hvis overfladen ikke er gylden efter 20 minutter, kan du skrue op til 250 °.

Næringsindhold i 1/4 af portionen (uden bacon/porremix)

I parentes er angivet næringsindhold/ 100 g

  • Kalorier: 216 (72)
  • Protein: 14 g (4,8 g)
  • Kulhydrat (netto): 10,9 g (3,7 g)
  • Fedt: 11 g (3,6 g)

Kilde: Madlog.dk

SellerimosBacon/porremix

Ingredienser til bacon/ porre mix til 4 personer

  • 1 stor porre (eller 2 små)
  • 100 g bacon i tern
  • 300 g røgede skinketern (jeg bruger dem fra Lidl´s Linessa serie)
  • 2 sp olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Skær bacon i små tern og svits dem, indtil de er helt sprøde
  2. Tag dem fra panden og op på et stykke køkkenrulle
  3. Rens porren og skær den i tynde skiver
  4. Svits dem i olivenolien, indtil de har taget lidt farve
  5. Tilsæt skinke i tern og svits det i nogle minutter
  6. Tilsæt bacon
  7. Serveres til mos efter eget valg – eller på en omelet eller noget helt tredie.

Næringsindhold i 1/4 af portionen 

I parentes er angivet næringsindhold/ 100 g

  • Kalorier: 236 (130)
  • Protein: 19 g (10 g)
  • Kulhydrat (netto): 4,4 g (2,5 g)
  • Fedt: 16 g (8,6 g)

Kilde: Madlog.dk

 


Arkiveret under:Aftensmad, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri, Tilbehør

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles