Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Langtidsstegt lammeculotte med hvidløg og rosmarin

$
0
0

Forleden fandt jeg de lækreste små lammeculotter i Lidl til en god pris. Normalt spiser vi som så mange andre lammekølle i påsken – men i år bliver det altså til lammeculotter.

Vi skal have lammet som en af de lune retter til vore påskefrokost på søndag. Tilbehøret bliver den bagte rødbedesalat med feta og mynte samt en tzatziki. Hvis du spiser LCHF, så spis gerne krølfedtet (som smager virkelig godt).

Jeg har lavet en lille prøvestegning for at se, om jeg kan bruge min vanlige langtidsstegning ved 60 º. Det fungerede super fint. Culotten var saftig og med masser af smag.
Langtidsstegt lammeculotteLangtidsstegt lammeculotte

Langtidsstegt lammeculotte med hvidløg og rosmarin

IngredienserLangtidsstegt lammeculotte

  • 1 lammeculotte på ca 400 g (evt marineret, så behøver du ikke at krydre den selv)
  • 1 grofthakket hvidløg
  • tørret rosmarin
  • 1 – 2 ts groft salt

Fremgangsmåde

  1. Gnid culotten ind i salt – gerne et par timer inden du bruner den.
  2. Brun den grundigt på en stegepande uden fedtstof – først med fedtsiden nedad. Brun ved meget høj varme og kun indtil culotten er brun. Bruningen skal give smag og dræbe overfladebakterierne.
  3. Gnid det grofthakkede hvidløg og rosmarin ind i stegen
  4. Kom en i en lille bradepande og dæk med stanniol
  5. Sæt den i ovnen og giv den 8 – 10 timer ved 60 º.  Stegens temperatur skal være omkring 60 º for en medium stegt steg, hvilket jeg synes passer til en lammeculotte. Stegen bliver ikke tør, selvom den får længere tid, da den ikke mister væske, når du steger ved så lav en temperatur. Du vil kunne se, at bradepanden er helt tør, når du tager stegen ud.
  6. Lige inden servering, giver du din culotte ca 5 minutter under ovnene grill – indtil overfladen er brun og sprød.
  7. Serveres straks – den behøver ikke at hvile først.


Arkiveret under:Aftensmad, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794