Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Low carb Baileymousse

$
0
0

//Indeholder reklame i form af affiliatelinks//

Følger du bloggen, har du måske bemærket, at der for tiden er rigtig mange opskrifter på kager, desserter og Baileys. Normalt er jeg faktisk mest til “rigtig” mad – men ingen regler uden undtagelser – og idag er der atter guf til Baileyfolket.

Inspireret af den gode, LCHF Baileys, lavede jeg igår en Baileymousse (eller fromage, om du vil). Jeg har kombineret opskriften på Baileys og citronfromage – og har fået en let og luftig, cremet mousse, der har en mild smag af Baileys. Rigtig lækker, hvis du spørger mig.

Du kan servere din Baileymousse helt enkel eller du kan pynte den med flødeskumstoppe, en smule frisk frugt og hakkede nødder.

Desserten er ikke kaloriefattig, men til gengæld er den yderst LCHF venlig med kun 4,5 g kulhydrat/ portion (se næringsberegning nederst på siden)LCHF BaileymousseLCHF Baileymousse LCHF Baileymousse

Low carb Baileymousse

IngredienserLCHF Baileymousse

  • 6 blade husblas
  • 4 æggeblommer
  • 4 æggehvider
  • 150 g Fibersirup Gold (kan evt erstattes af pulveriseret Sukrin Gold)
  • 1 dl whisky af god kvalitet (jeg brugte en Grant´s)
  • 3 1/2 dl piskefløde + 1 1/2 dl til pynt
  • 1½ ts cacao
  • 1 ts instant kaffe (jeg brugte Café Noir med karamel)
  • ½ ts vaniljepulver
  • ½ knivspids salt
  • appelsinfilet´er, pistacienødder, hasselnødder og revet chokolade til pynt

Fremgangsmåde

  1. Tag alle ingredienser ud af køleskabet i god tid, så de kan få stuetemperatur.
  2. Læg husblasbladene et efter et i en stor skål med koldt vand. Lad dem ligge i vandet i 10 minutter.
  3. Pisk æggehviderne stive i en  skål. Det er vigtigt at gøre det med helt rene piskeris, da det ellers ikke kan blive stift. Så jeg pisker altid mine hvider først.
  4. Pisk æggeblommer, fibersirup, cacao, kaffe og vaniljepulver med en elpisker til det bliver tykt og let skummende – der skal piskes grundigt og længe.
  5. Pisk 3 1/2 dl af fløden til blødt flødeskum.
  6. Tag husblassen op af vandet og læg den i en lille skål med det vand, der hænger ved. Tilsæt en smule af whiskyen.
  7. Smelt husblassen  i skålen over vandbad. Husblassen skal kun lige akkurat blive flydende og må ikke boble.
  8. Tag gryden af blusset og pisk (med piskeris) resten af whiskyen i den smeltede husblas.
  9. Pisk (med håndmikser) husblas/whisky i den piskede æggeblommemasse.
  10. Lad blandingen stå i ca 5 minutter, så den er afkølet og let stivnet.
  11. Pisk derefter forsigtigt (med piskeris) flødeskum og til sidst de piskede æggehvider i. Når alle ingredienserne har samme temperatur stiver husblasen ikke så hurtigt, hvilket er det, der ellers giver klumper. Ved bundfald i en fromage/ mousse har æggemassen ofte været for varm i forhold til æggehviderne, så hviderne herved “smelter” eller mister noget af luften.
  12. Hæld fromagen i 6  portionsglas og dæk med husholdningsfilm. Dette gøres lettest ved at komme den i en sprøjtepose først.
  13. Lad desserten stivne ca. 2 timer i køleskabet.
  14. Pisk resten af fløden og pynt med flødeskumstoppe
  15. Jeg karamelristede lidt hakkede hassel- og pistacienødder i smør og fibersirup gold.
  16. Desuden lagde jeg 3 tynde appelsinfilet´er i hver dessert og dryssede med lidt hakket karamelchokolade.

Næringsindhold i 1 portion/ 100 g

  • Kalorier: 433/ 267
  • Kulhydrater: 4,5 g/ 2,8 g
  • Kostfibre: 17 g/ 11 g
  • Fedt: 35 g/ 22 g
  • Protein: 6,5 g/ 4 g

Læs mere om, hvilke produkter vi bruger i vores LCHF  køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).


Arkiveret under:Dessert, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles