Noget om køleskabssalater aka food prepping

// Indlæg af Katrine Rav //

Efter en lang sommerferie er vi mange unge, som er begyndt på studiet igen. Det betyder en hverdag, hvor skolearbejdet er i fokus og hvor der ikke er specielt meget overskud til madlavning. Derfor er det ret smart med food prepping – dvs at man forbereder en masse mad på en gang – f.eks. til en hel uge ad gangen.

For at gøre det nemt at spise sundt til aftensmad, mødes Nina og jeg gerne et par gange om måneden og laver bøttemad (typisk gryderetter) til fryseren.

Min frokost (og aftensmadens eventuelle grønne indspark) består typisk af en køleskabssalat og noget kød, som jeg har stegt på forhånd eller har tilovers fra aftensmaden. Køleskabssalater kan faktisk sagtens holde sig i 4-5 dage i køleskabet, hvis man blot overholder nogle simple regler.Køleskabssalater er et fantastisk koncept, hvis man som mig har begrænset tid og overskud i hverdagen og ikke har noget imod gentagelser. For mig er en køleskabssalat en salat, som jeg laver i store mængder og som jeg spiser af de næste 4-5 dage. Jeg er ikke altid så opfindsom, så typisk er det en meget simpel salat, hvor dressingen er den primære smagsgiver.

Min erfaring er, at salater sagtens kan holde sig friske og lækre så længe, hvis man gør sig et par overvejelser omkring indholdet. Her kommer mine råd og erfaringer!

Den gyldne regel

Lav salaten så tør som mulig!

• Jeg benytter mig af ingredienser, der ikke afgiver en masse væske.
• Væsken fra våde ingredienser samler sig i bunden af fadet og gør, at de andre ingredienser bliver smattede.
• Af den årsag opbevarer jeg altid salat og dressing hver for sig og tilsætter evt. våde ingredienser umiddelbart inden servering (se senere i indlægget).

Salatens base

Salatens base er hoved-/fyldingrediensen. Min erfaring er, at alle former for salatblade bliver kedelige, smattede og uappetitlige, når de opbevares i køleskabet i længere tid. Mit råd er derfor:

Brug

• Alle typer kål (spidskål, hvidkål, rødkål)
• Broccoli
• Blomkål
• Skiveskårede gulerødder
• Grønne bønner
• Jordskok
• Agurk (hvor den våde del er fjernet)

Undgå

• Alle former for salatblade (Iceberg, rucola, spinat og lignende)
• Tomater
• Fintrevne gulerødder (afgiver for meget saft)

Smagsgivere

Jeg bruger altid smagsgivere, der ikke afgiver ret meget væske til resten af salaten og undgår ingredienser, der bliver kedelige efter længere tids kontakt med luft (tomater, avocado, æble, pære). Skulle jeg have lyst til en af nix-ingredienserne, tilføjer jeg den bare ved servering. Mit råd er derfor:

Brug

• Peberfrugter
• Forårsløg og løg
• Bønner (kidney, butter…)
• Radisser
• Bladselleri
• Jordskok
• Gulerødder i skiver
• Vindruer
• Krydderurter

Undgå

• Tomater
• Avocado
• Æble+pærer
• Ost
• Feta
• Mango
• Friske krydderurter
• Tørret frugt
• Meloner og bær

Tilføjes ved servering

Når jeg anretter min salat til et måltid, tilføjer jeg kød og dressing. Eventuelle nix-ingredienser eller ting der bare er bedst friske tilføjes også her.
Det kan være ting som

• Avocado
• Frugt
• Ost
• Friske krydderurter
• Tørret frugt
• Granatæbler
• Alle de smagsgivere man bør undgå

For at gøre det nemmest muligt, opbevarer jeg typisk disse ting tilberedt og i bøtter ved siden af salaten. På den måde skal man ikke hele køkkenet rundt for at samle sin salat.
Hvis man har behov for lidt variation i løbet af ugen, kan man lave forskellige dressinger eller variere hvad man tilføjer ved servering. Jeg må indrømme, at jeg typisk bare gør det nemt og spiser det samme hele ugen.

Ovenstående lister er langt fra komplette. Jeg håber de kan give en fornemmelse for hvad der typisk virker godt og knapt så godt. Når man tilføjer noget til salaten er det vigtigste bare at overveje om det stadig er lækkert, når det har ligget i 4-5 dage

Du kan finde en billedoversigt med alle vores salater lige her og et indlæg om vores dressinger og vinaigretter lige her. Rigtig god fornøjelse