Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Lynhurtig kylling i tomatsauce og update på slankekur

$
0
0

Idag har jeg været på kur i 7 dage. Jeg tør godt kalde det en kur i stedet for en livsstilsændring, fordi jeg ændrede min livsstil for nøjagtigt 7 år siden, hvor jeg begyndte at spise low carb og bevæge mig noget mere. En livsstil skal holde resten af mit liv og en kur som denne, skal bare holde i et stykke tid. Når jeg har tabt mine 20 kg, så fortsætter jeg min low carb + motion livsstil.

Jeg har, som nogen af jer ved, købt mig til diætist assistance hos Diana Kaiser – og vi er blevet enige om, at jeg skal følge en 1000 kaloriers diæt i nogle uger. Det er på ingen måde noget, som jeg vil anbefale, at man bare går igang med selv, da det kræver, at der er 100 % styr på kostens sammensætning, så man får sine proteiner, vitaminer osv. Jeg er i løbende dialog med DK og jeg taster al min mad ind i Madlog.

I løbet af min 1. uge på kur har jeg dagligt indtaget ca 1000 kcal. 32 – 40 % af energien er kommet fra protein (svarer til ca 100 g/ dag), 40 – 50 % fra fedt og 15 – 20 % fra kulhydrat. Jeg har tabt mig 2,9 kg, hvor noget af det helt sikkert er væske – men det føles alligevel rigtig godt.Lynhurtig kylling i tomatsauceJeg har haft en konstant lille sult, men ikke noget, som jeg ikke kunne holde ud. Jeg skal snakke med DK idag, om vi alligevel skal sætte kalorierne en smule op – eller indlægge en dag om ugen, hvor jeg kan spise flere kalorier.  Med 1000 kcal om dagen er der ikke plads til noget som helst socialt, der indebærer, at man skal spise eller drikke – og det holder helt sikkert ikke særlig længe.

Min frokost idag var en lynhurtig kylling i tomatsauce, som smagte virkelig godt. Og den er lavet på 5 minutter (hvis du har tilberedt kylling i køleskabet). Næringsindholdet er også ganske fornuftigt med 260 kalorier for hele portionen (se nederst på siden).

Frokostkylling i tomatsauce

Ingredienser

  • 150 g tilberedt kylling inderfilet
  • 150 g mosede tomater (jeg bruger Urtekrams – de smager fantastisk godt)
  • 30 g kaffefløde 9%
  • 1/2 – 1 ts løgpulver
  • 1/2 ts salt
  • friskkværnet peber
  • 5 g revet parmesan
  • frisk olivenurt eller andet grønt

Fremgangsmåde

  1. Riv kyllingestykkerne lidt fra hinanden med en gaffel og kom dem i en lille gryde
  2. Tilsæt de mosede tomater, kaffefløden og krydderierne
  3. Lad det simre i 5 minutter, indtil retten er gennemvarm
  4. Kom det på en tallerken, drys med revet parmesan og krydderurter

Næringsindhold i hele portionen (335 g):

  • Kalorier: 260
  • Protein: 36 g
  • Kulhydrat: 9,1 g
  • Kostfibre: 1,6 g
  • Fedt: 9,1 g

LCHF´isering af retten: brug piskefløde i stedet for kaffefløde og tilsæt 1 sp smør

Arkiveret under:Frokost, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri, Under 30 minutter, Vægttab

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine