Quantcast
Channel: Ravfood
Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Hytteost à la mande

$
0
0

Hytteost á la mandeHytteost á la mande Hytteost á la mande

Forleden skrev en læser, at hun er rigtig glad for de næringsberegninger, som jeg laver til nogle af vores opskrifter. Det er jeg faktisk også selv – fordi de er en reminder til mig om, at selvom jeg spiser LCHF, er der ikke frit valg på alle hylder. Forstået på den måde, at jeg kan ikke bare spise løs – for det hele koster på kaloriefronten. Og jeg er en af dem, der tager på, når bare jeg kigger på en kalorie – også selvom den er uden sukker og stivelse.

Jeg lavede denne lille wannabee ris á la mande igår og serverede den for min svigermor og mand uden at fortælle dem, at de spiste en LCHF dessert. Lidt tarveligt måske, men nogen gange kan jeg ikke lade være med at prøve. Og de opdagede ingenting. Kornene i hytteosten minder om  bløde riskorn – og sammen med de hakkede mandler, vaniljen og fløden – så er det rimeligt svært at smage forskel på en hytteost og en ris à la mande.

“Prisen” – ja, den er 996 kalorier og 18 g nettokulhydrat for hele portionen. Så du bestemmer selv, om du spiser det hele selv eller deler med nogle andre (vi var 3 personer).

Ingredienser – 2-3 portioner:

  • 200 g hytteost 4 % (jeg brugte den fra Kirkeby & Thrane, som kun har 1 g kh/ 100 g)
  • 1½ dl piskefløde
  • ½ ts vaniljepulver
  • 1 sp Sukrin Melis
  • 50 g finthakkede smuttede mandler
  • evt nogle dråber mandelessens (vær forsigtig med doseringen, da det hurtigt kan blive for meget)
  • lidt sukkerfri syltede kirsebær til pynt
  • lidt mandelsplitter og hakkede pistcienødder til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Smut og hak mandlerne groft
  2. Pisk fløden til skum med vaniljepulver og Sukrin melis
  3. Vend hytteost og mandlerne i flødeskummet
  4. Server med lidt sukkerfri syltede kirsebær eller friske bær og lidt mandelsplitter

Næringsindhold/ 100 g – uden kirsebærsauce:

  • Kalorier: 249
  • Protein: 10 g
  • Kulhydrat: 5,5 g (heraf kostfibre 1,12 g)
  • Fedt: 21 g (E% 75)

Den oprindelige opskrift er fra Madbanditten.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os en kommission på 8%, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og og kan stå inde for.


Arkiveret under:Dessert, LCHF (Low Carb High Fat), Mad på 5 minutter

Viewing all articles
Browse latest Browse all 441

Trending Articles