Disse mørbradbøffer har jeg lavet til vores påskefrokost med børn og svigerbørn. Vi får hele den dejlige flok til frokost 2. påskedag. Da vi skal på ferie i påskeugen, har jeg idag lavet mad til den store guldmedalje og fyldt i fryseren. Så ingen stresset mor her, når ungerne kommer hjem <3
Ingredienser (bestem selv hvor meget af hvad):
- hel, afpudset svinemørbrad
- Pofiber til panering
- grillkrydderi (eller salt), sørt peber
- zittauerløg
- rødløg
- forårsløg
- smør og olivenolie til stegning
Fremgangsmåde:
- skær evt fedt og sener af mørbraden, hvis det ikke er gjort på forhånd
- skær den ud i 2 cm tykke skiver, som du forsigtigt trykker lidt flade med din hånd
- bland Pofiber med grillkrydderi og stødt peber
- kom smør og olivenolie på panden og smelt det
- vend bøfferne i Pofiberraspen og steg dem i 2-3 minutter på hver side (de må ikke få for meget, så bliver de tørre)
- kom dem i et fad, når de er gennemstegte
- pil nu dine zittauer- og rødløg og skær dem i skiver
- steg dem gyldne i smør/ olivenolie i ca 15 minutter, så de begynder at karamelliseres
- læg dem ovenpå bøfferne
- rens nu dine forårsløg og bevar ca 10 cm af det grønne
- steg dem ved meget høj varme i få minutter, så de nærmest bliver grillede
- læg dem over i fadet
- retten kan gemmes i køleskab eller fryser og opvarmes i ovnen ved ca 150 °, indtil den virker tilpas lun
Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig – men du kan på denne måde vælge at støtte vores arbejde med bloggen. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og og kan stå inde for.
Arkiveret under:Aftensmad, Bagværk, Frokost, LCHF/ Low Carb/ Glutenfri/ Sukkerfri
