Her får du opskriften på nogle skønne hvidløgsflûtes med masser af kerner og fibre. De er knap så sprøde som almindelige flûtes – men de smager virkelig godt. Eneste minus er, at de er rimeligt kalorietunge – knap 500 kalorier pr ½ flüte – så jeg skal kun nyde dem engang imellem.
Inspiration til opskriften har jeg fundet ovre hos dygtige Rikke – du ved, hende med Mine Bedste LCHF opskrifter.
Ingredienser til 2 flûtes (til 4 personer):
- 5 æg str. M/L
- 200 g friskost
- 1 dl hørfrø (erstat evt med sesamfrø for et lidt lavere kulhydratindhold)
- 1/2 dl solsikkekerner
- 1/2 dl affedtet mandelmel
- 2 dl Pofiber
- 2 sp fiber Husk
- 1 sp Sukrin Gold
- 2 ts bagepulver
- 1 ts salt
Hvidløgssmør:
- 50 g blødt smør
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk hakket frisk persille
Fremgangsmåde:
- Bland de tørre ingredienser i en skål
- tilsæt æg og friskost og pisk det grundigt sammen med din håndmikser
- Lad dejen hvile i 10 minutter og se, om konsistensen er passende. Du skal kunne forme 2 flûtes af den
- Med våde hænder deler du dejen i to og former 2 lange flûtes af den
- Skær ridser på tværs af flûtes
- Bag ved 175 ° midt i ovnen i ca 25 minutter, indtil brødene er gyldne.
- Tag brødene ud og lad dem køle af
- Rør det bløde smør med pressede hvidløg og hakket persille
- Skær 6-8 riller i hvert brød (ikke helt igennem) og fordel smørret heri
- Sæt brødene ind under grillen i ca 5 minutter, indtil smørret er smeltet ned i rillerne.
- Lad brødene køle lidt af og server
- Du kan sagtens udelade hvidløgssmørret og servere brødene som almindelige grovflûtes. Så bliver de ikke helt så sprøde.
Næringsindhold i ½ flute:
- Kalorier: 475
- Kulhydrat: 10 g
- Kostfibre: 15 g
- Fedt: 40 g
- Protein: 19 g
Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig – men du kan på denne måde vælge at støtte vores arbejde med bloggen. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for
Arkiveret under:Brød, Grill, LCHF/ Sukkerfri/ Glutenfri
